Anmeldelse
Genforening af Pernille Juhl
- Log ind for at skrive kommentarer
Levende og indsigtsfuldt portræt af en af hovedpersonerne bag kampen for at få Nordslesvig tilbage til Danmark, en kamp som kulminerede med afstemningen d. 10 februar 1920.
Pernille Juhls roman fortæller om H. P. Hanssen liv og hans utrættelige kamp for en genforening mellem Nordslesvig og Danmark.
Den 10. februar 1920 var en lykkelig dag for Hans Peter Hanssen, men de foregående 30 år var ikke bare skulderklap og begejstring, men også hårdt arbejde og modstand fra mange andre, som var involverede i det danske mindretal i Tyskland og deres bestræbelser for at få den afstemning om tilhørsforhold, som var blevet stillet i udsigt i Pragfreden af 1866. En af uenigheder gik på grænsedragningen, og H.P. Hanssen var fortaler for en grænse nord for Flensborg, mens en af hovedmodstanderne var Jens Jessen, som mente, af Flensborg skulle med i første zone.
H.P. Hanssen var en meget flittig foredragsholder og skribent og hjalp mange fra det danske mindretal, som blev chikaneret af de tyske myndigheder, blandt andet i forbindelse med mange dansksindedes udvisninger. Ifølge Pernille Juhl havde H.P. Hanssen en stærk trang til at hjælpe andre, og det var med til at give ham overskud og glæde. Men bag en stærk mand står ofte også en stærk kone, og der bliver tegnet et meget fint og stærkt portræt af H.P. Hanssens hustru, Helene, som igennem hele ægteskabet bakkede sin mand i op i med- og modgang, og som selv havde sine meninger om mange aktuelle temaer samtidig med, at hun fødte børn.
Ud over at vi får et fint portræt af H.P. Hanssen , får vi også fortællingen om, hvordan det var at leve som en del af det danske mindretal i hverdagen. Det var ikke altid nemt, da de tyske myndigheder med overpræsidenten i Preussen, Köller, strammede mulighederne for de dansksindede. Det blev forbudt af synge visse af sangene i Den blå sangbog, kvinder måtte ikke deltage i dilettantforestillinger, og hvis nogle havde forbrudt sig mod gældende love, kunne det risikere at medføre udvisning.
Pernille Juhl har tydeligvis studeret de mange kilder om H.P. Hanssen, og hendes viden om periodens historie er stor, men alligevel lykkes det hende at samle det hele i en meget levende og lettilgængelig roman om en stor personlighed og personerne omkring ham.
Der bliver udgivet mange bøger i forbindelsen med 100 året for Genforeningen, og der er rige muligheder for at læse mere. Linda Lassen fortæller i romanen 'Jens og Marie' om Jens Jessen, en af H.P. Hanssens hovedmodstandere, og hvis man vil vide mere om H.P. Hanssen vil jeg anbefale fagbøgerne 'De danske sønderjyders førstemand. H.P. Hanssen 1862 – 1914' (2018) og 'Genforeningens arkitekt : H.P. Hanssen 1914-1936' (2020).
- Log ind for at skrive kommentarer
Levende og indsigtsfuldt portræt af en af hovedpersonerne bag kampen for at få Nordslesvig tilbage til Danmark, en kamp som kulminerede med afstemningen d. 10 februar 1920.
Pernille Juhls roman fortæller om H. P. Hanssen liv og hans utrættelige kamp for en genforening mellem Nordslesvig og Danmark.
Den 10. februar 1920 var en lykkelig dag for Hans Peter Hanssen, men de foregående 30 år var ikke bare skulderklap og begejstring, men også hårdt arbejde og modstand fra mange andre, som var involverede i det danske mindretal i Tyskland og deres bestræbelser for at få den afstemning om tilhørsforhold, som var blevet stillet i udsigt i Pragfreden af 1866. En af uenigheder gik på grænsedragningen, og H.P. Hanssen var fortaler for en grænse nord for Flensborg, mens en af hovedmodstanderne var Jens Jessen, som mente, af Flensborg skulle med i første zone.
H.P. Hanssen var en meget flittig foredragsholder og skribent og hjalp mange fra det danske mindretal, som blev chikaneret af de tyske myndigheder, blandt andet i forbindelse med mange dansksindedes udvisninger. Ifølge Pernille Juhl havde H.P. Hanssen en stærk trang til at hjælpe andre, og det var med til at give ham overskud og glæde. Men bag en stærk mand står ofte også en stærk kone, og der bliver tegnet et meget fint og stærkt portræt af H.P. Hanssens hustru, Helene, som igennem hele ægteskabet bakkede sin mand i op i med- og modgang, og som selv havde sine meninger om mange aktuelle temaer samtidig med, at hun fødte børn.
Ud over at vi får et fint portræt af H.P. Hanssen , får vi også fortællingen om, hvordan det var at leve som en del af det danske mindretal i hverdagen. Det var ikke altid nemt, da de tyske myndigheder med overpræsidenten i Preussen, Köller, strammede mulighederne for de dansksindede. Det blev forbudt af synge visse af sangene i Den blå sangbog, kvinder måtte ikke deltage i dilettantforestillinger, og hvis nogle havde forbrudt sig mod gældende love, kunne det risikere at medføre udvisning.
Pernille Juhl har tydeligvis studeret de mange kilder om H.P. Hanssen, og hendes viden om periodens historie er stor, men alligevel lykkes det hende at samle det hele i en meget levende og lettilgængelig roman om en stor personlighed og personerne omkring ham.
Der bliver udgivet mange bøger i forbindelsen med 100 året for Genforeningen, og der er rige muligheder for at læse mere. Linda Lassen fortæller i romanen 'Jens og Marie' om Jens Jessen, en af H.P. Hanssens hovedmodstandere, og hvis man vil vide mere om H.P. Hanssen vil jeg anbefale fagbøgerne 'De danske sønderjyders førstemand. H.P. Hanssen 1862 – 1914' (2018) og 'Genforeningens arkitekt : H.P. Hanssen 1914-1936' (2020).
Kommentarer