Selvbiografisk grafisk roman fortæller om, hvordan tilværelsen ikke altid funkler og giver et troværdigt billede af et liv med sårbarhed. En bog om måske at finde sin vej.
Kunstneren Moa, der har panikangst, har virkelig brug for at komme ud af den massive livskrise, hun befinder sig i. Hun lever uden mål og penge, afhængig af at være online på de sociale medier og af den sociale status, hun opnår gennem likes. Hun synes ikke rigtig, hun kender sine venner.
Moa prøver at give slip på den apati, der griber hende, hun har ofte problemer med at sove og får ikke gjort rent. Hendes hjem er fyldt med rod og beskidt opvask. Hun prøver at finde en kæreste via Tinder, og efter nogen tid får hun kontakt med en ældre mand, der viser sig at være en kendis fra tv. Da de mødes i virkeligheden, synes hun ikke, de er et match, men han er sikker på, at det skal være dem. Hun kan mærke, at dette skubber til hendes angst, men på den anden side kan han måske tage sig af hende. Hendes psykolog er ikke til megen hjælp og hendes navlepillende tilstand forværres.
Den grafiske roman er overvejende i sort/hvid, men ind imellem er der pastelfarvede illustrationer. Moa er tegnet som ret stor med et utroligt lille hoved, og i bogen omtales hun som "en sær skønhed". Illustrationerne fortæller en smertefuld, men også humoristisk, historie om at føle sig forkert og akavet. Moa synes hele tiden, at hun fucker alting op, og bogen fortæller om et menneske, der grundlæggende er bange, men blot et menneske, med almindelige tanker og bekymringer, serveret med hudløs ærlighed. Den kendis, hun dater, er afbilledet med en firkantet papirpose på hovedet, og sådan fremstiller Moa Romanova personerne i fortællingen, som afspejlinger af deres sindstilstande.
Moa Romanova er uddannet i klassisk maleri på Göteborgs Konstskole, og hendes visuelle stil skifter mellem at være næsten for meget og at være nærmest underformidlet.
Kommentarer