Anmeldelse
Fra min bedstemors køkken på Kreta af Kyriaki Ramsing
Det er en bog, der fortæller om stemninger, dufte, holdninger, faktisk ret beset et værdisæt, der gælder hverdagen og måden, hvorpå man omgås råvarerne, maden og ikke mindst hinanden.
Dette her er ikke en af de sædvanlige glittede og mangefarvede tingester om etnisk mad med billeder af blanke auberginer, hvidløg og ellers et udstyr, så det hele nærmest ligner en reklame fra et charterbureau.
Det er en bog, der fortæller om stemninger, dufte, holdninger, faktisk ret beset et værdisæt, der gælder hverdagen og måden, hvorpå man omgås råvarerne, maden og ikke mindst hinanden. Dens oprindelse er en græsk timian- og oreganoduftende ø. En ø, som for mange danskere symboliserer netop dét græske liv, man lige har snuset til i nogle få og dejlige ferieuger.
Bogen er opdelt i 2 dele. I den første del får man en skildring af forfatterens bedstemors hus på Kreta. Om Pappus' (bedstefars) og Jajas (bedstemors) rolige dagligdag tæt på de basale glæder.
Måske er idyllen for iøjnefaldende, men den stilfærdige beretning om den daglige madlavning, gør det hele så nærværende. Om hvordan Jaja nærmest lidt tilfældigt kunne samle grøntsager ind i sin have. Løg, tomater, grøn peber, hvidløg og måske andre. Det hele skåret i stykker og stegt i rigeligt olivenolie på en varm pande, derefter rosmarin, paprika, salt og peber over, og til slut 5-6 sammenpiskede æg for at ende som en bondeomelet.
Ja ikkesandt ..?, du har næsten rejst dig og er gået ud i køkkenet for at begynde. Og den hjerteskærende enkle måde man lige hurtigt steger en klat dej på panden og serverer for et lækkersultent barn (pludselig vågner barnet i den voksne læser..) med lidt krydret flydende honning over.
Beskrivelserne af de gode dagligdags råvarer, hvordan de spiller en stor rolle i hverdagen, blandet med glimt fra kretensisk historie, gør dette til den bedste ’Grækenlandsbog’, jeg kender.
Alle rejsebeskrivelserne, alle guidebøgerne er gode og anvendelige. Men en bog, der handler om fornemmelser, dufte, smag og om liv og samvær omkring måltidet, det er noget helt andet.
At læse i den er ’ligesom at være der’.
Bogan, 1997. 125 sider
Det er en bog, der fortæller om stemninger, dufte, holdninger, faktisk ret beset et værdisæt, der gælder hverdagen og måden, hvorpå man omgås råvarerne, maden og ikke mindst hinanden.
Dette her er ikke en af de sædvanlige glittede og mangefarvede tingester om etnisk mad med billeder af blanke auberginer, hvidløg og ellers et udstyr, så det hele nærmest ligner en reklame fra et charterbureau.
Det er en bog, der fortæller om stemninger, dufte, holdninger, faktisk ret beset et værdisæt, der gælder hverdagen og måden, hvorpå man omgås råvarerne, maden og ikke mindst hinanden. Dens oprindelse er en græsk timian- og oreganoduftende ø. En ø, som for mange danskere symboliserer netop dét græske liv, man lige har snuset til i nogle få og dejlige ferieuger.
Bogen er opdelt i 2 dele. I den første del får man en skildring af forfatterens bedstemors hus på Kreta. Om Pappus' (bedstefars) og Jajas (bedstemors) rolige dagligdag tæt på de basale glæder.
Måske er idyllen for iøjnefaldende, men den stilfærdige beretning om den daglige madlavning, gør det hele så nærværende. Om hvordan Jaja nærmest lidt tilfældigt kunne samle grøntsager ind i sin have. Løg, tomater, grøn peber, hvidløg og måske andre. Det hele skåret i stykker og stegt i rigeligt olivenolie på en varm pande, derefter rosmarin, paprika, salt og peber over, og til slut 5-6 sammenpiskede æg for at ende som en bondeomelet.
Ja ikkesandt ..?, du har næsten rejst dig og er gået ud i køkkenet for at begynde. Og den hjerteskærende enkle måde man lige hurtigt steger en klat dej på panden og serverer for et lækkersultent barn (pludselig vågner barnet i den voksne læser..) med lidt krydret flydende honning over.
Beskrivelserne af de gode dagligdags råvarer, hvordan de spiller en stor rolle i hverdagen, blandet med glimt fra kretensisk historie, gør dette til den bedste ’Grækenlandsbog’, jeg kender.
Alle rejsebeskrivelserne, alle guidebøgerne er gode og anvendelige. Men en bog, der handler om fornemmelser, dufte, smag og om liv og samvær omkring måltidet, det er noget helt andet.
At læse i den er ’ligesom at være der’.
Bogan, 1997. 125 sider
Kommentarer