Anmeldelse
Fortidens magt af Sandro Veronesi
En fremragende roman om en søn der opdager, at hans far ikke var den, han udgav sig for.
Det bliver starten på begivenhederne, som stiller spørgsmål ved, hvad objektiv sandhed er? Stol aldrig på en mand, der har en kortærmet skjorte på under jakken! Hurra, nu ved jeg det, og det kan jo gøre livet en hel del lettere fremover, at jeg ved, hvem jeg i hvert fald ikke skal tro på.
Hvad så hvis din nyligt afdøde, højreorienterede far havde lært dig ikke at stole på en mand klædt i kombinationen: kortærmet skjorte og jakke. Ville det så ikke være en fuldstændig grotesk situation når en herre klædt præcis sådan sagde til dig: Din nyligt afdøde far var kommunist og spion for KGB, og jeg var hans bedste ven!
Det er ikke desto mindre udgangspunktet for denne dejlige og velskrevne roman om en italiensk børnebogsforfatter Ganni Orzan, som på dramatisk vis, nærmest som et hold up, bliver kontaktet af denne lille antihelt, som så oven i købet har en pistol gemt under den famøse kortærmede skjorte. Denne fremmede mand påstår, at han var Gannis fars bedste ven, og at han ved at fortælle sin utrolige historie bryder sit løfte til ham.
Og han mener det, denne sjove antihelt, som også elsker grillmad så højt, at han har skrevet en guide om Roms bedste grillbarer. Han mener virkelig, at det er hans pligt at overbevise Ganni Orzan om, hvem hans far egentlig var. Det er det, der skaber bogens handling og grundtema, om man kan holde op med at tro på sine egne erindringer, og om det man ved er sandt, virkelig er sandt?
Romanen har en række lignende paradokser og modsætninger, som hele tiden vender tingene rundt og stiller spørgsmål ved, om tingene er, som vi har opfattet dem eller vi blot har opfattet dem på vores måde.
Og når der så oven i købet er tale om en rigtig dejlig italiensk roman med stormende ulykkelig kærlighed og dødskørsel på scooter. Ja, så kan man jo kun være begejstret.
Oversat af Lene Møller Hansen. Husets forlag, 2006. 211 sider.
En fremragende roman om en søn der opdager, at hans far ikke var den, han udgav sig for.
Det bliver starten på begivenhederne, som stiller spørgsmål ved, hvad objektiv sandhed er? Stol aldrig på en mand, der har en kortærmet skjorte på under jakken! Hurra, nu ved jeg det, og det kan jo gøre livet en hel del lettere fremover, at jeg ved, hvem jeg i hvert fald ikke skal tro på.
Hvad så hvis din nyligt afdøde, højreorienterede far havde lært dig ikke at stole på en mand klædt i kombinationen: kortærmet skjorte og jakke. Ville det så ikke være en fuldstændig grotesk situation når en herre klædt præcis sådan sagde til dig: Din nyligt afdøde far var kommunist og spion for KGB, og jeg var hans bedste ven!
Det er ikke desto mindre udgangspunktet for denne dejlige og velskrevne roman om en italiensk børnebogsforfatter Ganni Orzan, som på dramatisk vis, nærmest som et hold up, bliver kontaktet af denne lille antihelt, som så oven i købet har en pistol gemt under den famøse kortærmede skjorte. Denne fremmede mand påstår, at han var Gannis fars bedste ven, og at han ved at fortælle sin utrolige historie bryder sit løfte til ham.
Og han mener det, denne sjove antihelt, som også elsker grillmad så højt, at han har skrevet en guide om Roms bedste grillbarer. Han mener virkelig, at det er hans pligt at overbevise Ganni Orzan om, hvem hans far egentlig var. Det er det, der skaber bogens handling og grundtema, om man kan holde op med at tro på sine egne erindringer, og om det man ved er sandt, virkelig er sandt?
Romanen har en række lignende paradokser og modsætninger, som hele tiden vender tingene rundt og stiller spørgsmål ved, om tingene er, som vi har opfattet dem eller vi blot har opfattet dem på vores måde.
Og når der så oven i købet er tale om en rigtig dejlig italiensk roman med stormende ulykkelig kærlighed og dødskørsel på scooter. Ja, så kan man jo kun være begejstret.
Oversat af Lene Møller Hansen. Husets forlag, 2006. 211 sider.
Kommentarer