Anmeldelse
Fortællinger fra Kolyma af Varlam Sjalamov
Uafrystelige og bevægende fortællinger om Stalintidens fangelejre, og om hvordan mennesker udholder at leve på afgrundens rand, giver snitsår i sindet.
I de sibiriske arbejdslejre under Stalin levede millioner af mennesker gennem årene en kummerlig tilværelse. Mange var blevet forvist hertil på grund af nærmest uskyldige forseelser. Med "Fortællinger fra Kolyma" får vi et førstehåndskendskab til de umenneskelige forhold, idet forfatteren tilbragte mere end 17 år i Kolyma, der var den barskeste lejr af alle.
Fortællingerne beskriver det fysisk hårde arbejde op til16 timer om dagen, kulden, der gik ned til under minus 50 grader, den smertende sult, de absurde regler, ydmygelserne og de hårde straffe, der faldt tilfældigt. Døden var altid nærmere end livet, og hestene bukkede hurtigere under end menneskene.
"Hvis jeg overlever" var en hellig sætning. Ingen kunne tænke mere end en dag frem, og alle blev ramt af en overvældende ligegyldighed. Hvis der var noget, man kom til at hade, var det arbejdet. I lejrene blev fangerne hurtigt oplært i smiger, løgn og bedrag bare for at overleve. Der er medtaget så mange rystende aspekter af dette minihelvede, som ingen mennesker burde vide noget om eller se. "Hvert øjeblik er som forgiftet", skriver forfatteren.
Fortællingerne er som en ring uden kronologi eller temaer. Nogle navne går igen, men ellers beskriver de med autenticitetens styrke absurditeten og den menneskelige armod. Og alligevel er der lyspunkter, hvor man hjælper hinanden. Der er også essaylignende historier fx "Røde Kors" og "Kant" om krybefyrre, det hårdføre træ, der som et fintfølende instrument reagerer på vejrliget og nærmest får menneskelige egenskaber.
Alle fortællinger er holdt i en præcis og lyrisk stil, og det er på alle måder en bemærkelsesværdig og bevægende læseoplevelse.
Viktor Sjalamov (1907-1982) sad i alt i 20 år i arbejdslejre. Fortællingerne, der samlet er på over 1300 sider, er skrevet efter 1953, men blev først udgivet i 1992. I dag er de en klassiker på linie med A. Solzjenitsyns: "Gulag øhavet", 1975 og "En dag i Ivan Denisovitjs liv", 1963. Oversætteren giver i et fyldigt efterskrift en introduktion til forfatteren, hans værk og til arbejdslejrene og deres formål.
Oversat fra russisk af Christel Brinkløv efter 'Kolymskie rasskazy ; tom 1'. Tiderne Skifter, 2008. 280 sider.
Uafrystelige og bevægende fortællinger om Stalintidens fangelejre, og om hvordan mennesker udholder at leve på afgrundens rand, giver snitsår i sindet.
I de sibiriske arbejdslejre under Stalin levede millioner af mennesker gennem årene en kummerlig tilværelse. Mange var blevet forvist hertil på grund af nærmest uskyldige forseelser. Med "Fortællinger fra Kolyma" får vi et førstehåndskendskab til de umenneskelige forhold, idet forfatteren tilbragte mere end 17 år i Kolyma, der var den barskeste lejr af alle.
Fortællingerne beskriver det fysisk hårde arbejde op til16 timer om dagen, kulden, der gik ned til under minus 50 grader, den smertende sult, de absurde regler, ydmygelserne og de hårde straffe, der faldt tilfældigt. Døden var altid nærmere end livet, og hestene bukkede hurtigere under end menneskene.
"Hvis jeg overlever" var en hellig sætning. Ingen kunne tænke mere end en dag frem, og alle blev ramt af en overvældende ligegyldighed. Hvis der var noget, man kom til at hade, var det arbejdet. I lejrene blev fangerne hurtigt oplært i smiger, løgn og bedrag bare for at overleve. Der er medtaget så mange rystende aspekter af dette minihelvede, som ingen mennesker burde vide noget om eller se. "Hvert øjeblik er som forgiftet", skriver forfatteren.
Fortællingerne er som en ring uden kronologi eller temaer. Nogle navne går igen, men ellers beskriver de med autenticitetens styrke absurditeten og den menneskelige armod. Og alligevel er der lyspunkter, hvor man hjælper hinanden. Der er også essaylignende historier fx "Røde Kors" og "Kant" om krybefyrre, det hårdføre træ, der som et fintfølende instrument reagerer på vejrliget og nærmest får menneskelige egenskaber.
Alle fortællinger er holdt i en præcis og lyrisk stil, og det er på alle måder en bemærkelsesværdig og bevægende læseoplevelse.
Viktor Sjalamov (1907-1982) sad i alt i 20 år i arbejdslejre. Fortællingerne, der samlet er på over 1300 sider, er skrevet efter 1953, men blev først udgivet i 1992. I dag er de en klassiker på linie med A. Solzjenitsyns: "Gulag øhavet", 1975 og "En dag i Ivan Denisovitjs liv", 1963. Oversætteren giver i et fyldigt efterskrift en introduktion til forfatteren, hans værk og til arbejdslejrene og deres formål.
Oversat fra russisk af Christel Brinkløv efter 'Kolymskie rasskazy ; tom 1'. Tiderne Skifter, 2008. 280 sider.
Kommentarer