Anmeldelse
Fortællingen om Ibis af Sophie Heiberg
En fortælling kan sagtens være rigtig god, selvom den gør ondt. Især når man ved, at historien dækker over et barns ubarmhjertige sandhed.
Historien bygger på den virkelige historie om trækfuglen Geronticus Eremitibis, der pga. ISIS’ bevidste nedskydninger er truet af udryddelse. Racen er en sort fugl på størrelse med en håndbold med et langt næb, der buer nedad.
Hovedpersonen er den lille fugleunge Ibis, en forkortelse af Geronticus Eremitibis, som bor med sin mor og far i Syrien i Mellemøsten. Deres rede er langt oppe i et stort træ, og lille Ibis elsker især at kigge på stjernerne om aftenen, mens hans far fortæller ham historier. Allerhelst den om nattergalen, der ikke syner af meget, men som synger smukkere end nogen anden. En dag hvor forældrene er på vej hjem til reden, ser Ibis dem blive opslugt af en stor eksplosion med en kæmpemæssig ildkugle i midten, og han er nu helt alene. Han vågner, da hans bedsteforældre kommer og tager ham med sig hjem. Efter kort tid er de heller ikke i sikkerhed så sammen med en masse andre fugle, bliver Ibis transporteret til Danmark på ryggen af en stor albatros. Med det hele er simpelthen så svært i Danmark; alle misforstår ham, og han forstår ikke, hvad de siger på Fuglecenteret. Mon han nogensinde bliver glad igen?
Sophie Heiberg har skrevet en barsk debuthistorie, som desværre er meget aktuel. Den fortæller om at komme som uledsaget flygtningebarn til et fremmed land, når man har set sine forældre blive dræbt, andre børn drukne på vej herop og ikke forstår hverken sprog eller skikke. En situation der er helt uforståelig for os.
At flette historien om den sjældne trækfugl ind i fortællingen er virkelig godt tænkt. Fuglen er nemlig også et uskyldigt offer der, fordi dens navn er forbundet med den vestlige historie, bliver udryddet, da ISIS har valgt at se den som symbol på deres kamp mod vesten.
Dén meningsløshed mange af os føler i forbindelse med situationen i Mellemøsten bliver forstærket og meget nærværende i denne lille fortælling. Sophie Heibergs smukke, detaljerede illustrationer i stærke farver er skabt med en veludviklet form for barnlighed, der rammer lige i hjertecentret hos den voksne oplæser og barnet, der kigger med.
En vigtig samtalebog fra ca. 6 år.
En fortælling kan sagtens være rigtig god, selvom den gør ondt. Især når man ved, at historien dækker over et barns ubarmhjertige sandhed.
Historien bygger på den virkelige historie om trækfuglen Geronticus Eremitibis, der pga. ISIS’ bevidste nedskydninger er truet af udryddelse. Racen er en sort fugl på størrelse med en håndbold med et langt næb, der buer nedad.
Hovedpersonen er den lille fugleunge Ibis, en forkortelse af Geronticus Eremitibis, som bor med sin mor og far i Syrien i Mellemøsten. Deres rede er langt oppe i et stort træ, og lille Ibis elsker især at kigge på stjernerne om aftenen, mens hans far fortæller ham historier. Allerhelst den om nattergalen, der ikke syner af meget, men som synger smukkere end nogen anden. En dag hvor forældrene er på vej hjem til reden, ser Ibis dem blive opslugt af en stor eksplosion med en kæmpemæssig ildkugle i midten, og han er nu helt alene. Han vågner, da hans bedsteforældre kommer og tager ham med sig hjem. Efter kort tid er de heller ikke i sikkerhed så sammen med en masse andre fugle, bliver Ibis transporteret til Danmark på ryggen af en stor albatros. Med det hele er simpelthen så svært i Danmark; alle misforstår ham, og han forstår ikke, hvad de siger på Fuglecenteret. Mon han nogensinde bliver glad igen?
Sophie Heiberg har skrevet en barsk debuthistorie, som desværre er meget aktuel. Den fortæller om at komme som uledsaget flygtningebarn til et fremmed land, når man har set sine forældre blive dræbt, andre børn drukne på vej herop og ikke forstår hverken sprog eller skikke. En situation der er helt uforståelig for os.
At flette historien om den sjældne trækfugl ind i fortællingen er virkelig godt tænkt. Fuglen er nemlig også et uskyldigt offer der, fordi dens navn er forbundet med den vestlige historie, bliver udryddet, da ISIS har valgt at se den som symbol på deres kamp mod vesten.
Dén meningsløshed mange af os føler i forbindelse med situationen i Mellemøsten bliver forstærket og meget nærværende i denne lille fortælling. Sophie Heibergs smukke, detaljerede illustrationer i stærke farver er skabt med en veludviklet form for barnlighed, der rammer lige i hjertecentret hos den voksne oplæser og barnet, der kigger med.
En vigtig samtalebog fra ca. 6 år.
Kommentarer