En satirisk skildring af det engelske samfunds bedre klasser i perioden 1813-1830 afslører overalt forfængelighed, egoisme og bedrag.
Anbefalet af bibliotekar Jytte Kjær Schou, Århus Kommunes Biblioteker
Den alvidende forfatter optræder som en veritabel dukkefører med sine mange personer fra alle samfundslag, bortset fra de fattigste, og hudfletter dem ubarmhjertigt med sin satiriske pen.
Handlingen udspiller sig på Napoleonskrigenes tid. Hovedtemaet er forfængelighed i alle dens former som en drivkraft for menneskene i et korrupt samfund, hvor alle stræber efter rigdom og magt og tager alle midler i brug for at opnå det.
På engelsk har romanen undertitlen ”En roman uden helt”, og det er da også en kollsrc="https://www.liektiv roman med et mylder af personer. Nu er det bare så såre menneskeligt at kræve en helt eller heltinde i en roman, og her står det heldigvis læseren frit for at vælge sin egen.
Nogle personer får selvfølgelig en mere omfattende behandling end andre. Becky og Amelia f.eks., følger man med enkelte pauser romanen igennem, fra de som ganske unge piger er færdige med pigekostskolen, til deres modne alders mange oplevelser og omvæltninger.
For nogle vil Amelia være heltinden. Hun er så sød, kærlig, blid og selvopofrende, men unægtelig også en naiv tåbe. Hun gifter sig med en værdiløs mand, der meget belejligt hurtigt afgår ved døden. Familiens økonomiske deroute efterlader hende i fattigdom, men heldigvis kan hun holde modet oppe ved at idealisere sin afdøde ægtemand og forkæle deres lille søn grænseløst.
Sjovt nok er romanens få ”gode” personer alle en smule blege og kedelige. Selv Dobbin, den gæve og modige soldat, der uselvisk elsker Amelia hele vejen igennem og i smug hjælper hende økonomisk, er noget af en klodsmajor og lidt til grin i det bedre selskab.
Så er der mere saft og kraft i Becky, Amelias diametrale modsætning. Hun kommer fra små kår og må arbejde sig op. Det gør hun ufortrødent og med stor energi. Hun er snu, velbegavet og køn og en renlivet hykler, der ikke viger tilbage for noget, måske ikke engang mord, for at fremme sine egne interesser. Hun stiger som en komet i samfundet, og selv om hun undervejs lider store nederlag, er hun ukuelig og altid i stand til at komme på banen igen.
Der er flere andre muligheder for at vælge helt(inde) i denne måske lidt for lange roman. Under alle omstændigheder fanges vi ind og fryder os over forfatterens eminente satire over menneskelige dårskaber i et samfund, hvor adelskalenderen er yndlingslæsning.
Originaludgave: 1847-1848
Oversat fra engelsk af Rose-Marie Tvermoes efter 'Vanity fair'. Hernov : i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, 1977. 2 bind (829 sider)
Lån bogen på 
Kommentarer