Anmeldelse
Forår i Tjernobyl
- Log ind for at skrive kommentarer
En dokumentarisk beskrivelse af et kunstnerbesøg på Ukraines største turistattraktion. De smukke tegninger og overvejelser efterlader et uudsletteligt indtryk.
'Forår i Tjernobyl' er noget så sjældent som en livsbekræftende beretning bygget på rammerne af en tragedie. Bogen indledes med en beskrivelse af ulykken på atomkraftværket i 1986, da atomreaktor 4 eksploderede. En ulykke, som det tidligere Sovjetunionen forsøgte at negligere, og som har efterladt 7 mio. mennesker direkte eller indirekte påvirkede af strålingen.
Historien fortæller historien om kunstneren Emmanuel Lepages rejse til Tjernobyl i 2008. Bogen beskriver den politiske indvirkning af ulykken, den internationale opmærksomhed samt effekten, som strålingen har haft på naturen og de mange mennesker, der blev boende i nærheden og lod deres liv fortsætte med ønsket om, at det skulle være som før.
Emmanuel Lepage og hans kunstvenner tager til Tjernobyl for at bo i en periode. De har forinden modtaget forskningspenge, så de har mulighed for at afdække forskellige øjenvidneberetninger om livet i området. Vennerne vil fortælle historien om de mennesker, der lever i zonen på trods af de mange sundhedsrisici, som ulykken i mange år fremover stadig udgør. De vil dokumentere den ødelagte verden. Men den verden, de møder, viser sig at være alt andet end deres fantasiers forestillinger om et mishandlet sted, fyldt med døde træer, dyr med fem ben, samt udbrændte mennesker med udslukte blikke.
Kunstnerne møder både skønhed, liv og glæde i massevis. Og denne overraskende verden beslutter Emmanuel og hans venner sig for at forsøge på at forstå. Et sted må Emmanuel spørge sig selv: ”Hvordan tegner vi det usynlige?”. Hvilket nok dækker over både radioaktivitet og følelser – Og det har han gjort, så læseren bliver nærmest er forelsket. Bogen er både mesterligt beskrevet og illustreret. Den veksler imellem at være håbefuld, hjertevarm og frygtelig.
Emmanuel Lepages’ blyantskitser tegner historien, og de bærer i høj grad præg af hans forskellige sindstilstande. Han er eminent til at tegne tab. Ikke udelukkende tab af menneskeliv, men også af ejendom, sikkerhed og drømme. Emmanuel Lepage indfanger den store skønhed i den sært frugtbare natur, men også i de menneskelige følelser af forbundethed til området. Selv når han går ture med det tikkende dosimeter. Måske udspringer skønheden også af glæden, han møder?
Emmanuel Lepage er en vidunderlig kunstner og fortæller, som har gengivet et smukt og troværdigt billede af håb fra den endnu ulmende aske efter tragedien i 1986.

Kommentarer