Anmeldelse
Feber ved daggry af Péter Gárdos
- Log ind for at skrive kommentarer
Feber ved daggry er en livsbekræftende og rørende roman baseret på en sand historie. Om mennesker der har en ukuelig lyst og et mod på livet og kærligheden.
Han vejede 29 kg, var tandløs, hulbrystet og med askegrå hud spændt ud over kraniet. Sådan ankom forfatteren Péter Gárdos’ far Miklos til Sverige tre uger efter krigens afslutning i 1945. ‘Feber ved daggry’ er sønnens historie om en far, der ud over at have været mere end heldig også var indehaver af den mest ukuelige livsappetit. Sammen med 224 tidligere KZ fanger blev Miklos indlagt på et hospital i Sverige. Med konstant feber, plettyfus og tuberkulose fik han ret hurtigt en dødsdom. ’Du er uhelbredelig syg, du overlever ikke seks måneder’. Men sådan kom det ikke til at gå, og ’Feber ved daggry’, er sønnen Péters’ historie om, hvordan hans forældre mødte hinanden - og hvordan nogle mennesker magter at overleve og leve på trods, men også om hvordan man kommer videre i livet og lægge det gamle liv bag sig.
Da Miklos kommer til Sverige, beslutter han sig for, at han vil giftes. Han opstøver adresser og navne på 117 ungarske kvinder, der også er i Sverige, og så går han i gang med at skrive breve. Kære Nora, kære Agnes, Kære Judith, Kære Erzsébert, kære Lili osv. - og det er lige netop Lili, der bliver den udvalgte. Og da de endelig mødes, må det være klart for enhver, at det ikke er det bedste indtryk, den magre tandløse mand gør. Men han har en poetisk nerve, han er journalist og digter, en sjælens ingeniør. Og det er det, Lilli fornemmer lige fra starten, og som hun skriver tilbage ’det er de indre værdier, jeg lægger vægt på’.
Jeg var meget rørt over kærlighedshistorien, men også over hvor lidt der skal til for at overleve. Lili bliver kun reddet, fordi en læge ser at hun bevæger en finger, da hun er efterladt i en bunke af døde i KZ lejren. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke over, hvor mange af den slags historier, der aldrig er blevet fortalt. Tre dage efter Péter Gárdos’ fars død, åbner hans mor en metalkasse, der har været lukket i over 50 år. I kassen ligger korrespondancen mellem hans mor og far, en historie og fortid, der indtil da har været helt ukendt for ham. Tænk hvis hun ikke havde gjort det? Så havde verden savnet et stykke vidunderlig, rørende og tankevækkende stykke litteratur.
- Log ind for at skrive kommentarer
Feber ved daggry er en livsbekræftende og rørende roman baseret på en sand historie. Om mennesker der har en ukuelig lyst og et mod på livet og kærligheden.
Han vejede 29 kg, var tandløs, hulbrystet og med askegrå hud spændt ud over kraniet. Sådan ankom forfatteren Péter Gárdos’ far Miklos til Sverige tre uger efter krigens afslutning i 1945. ‘Feber ved daggry’ er sønnens historie om en far, der ud over at have været mere end heldig også var indehaver af den mest ukuelige livsappetit. Sammen med 224 tidligere KZ fanger blev Miklos indlagt på et hospital i Sverige. Med konstant feber, plettyfus og tuberkulose fik han ret hurtigt en dødsdom. ’Du er uhelbredelig syg, du overlever ikke seks måneder’. Men sådan kom det ikke til at gå, og ’Feber ved daggry’, er sønnen Péters’ historie om, hvordan hans forældre mødte hinanden - og hvordan nogle mennesker magter at overleve og leve på trods, men også om hvordan man kommer videre i livet og lægge det gamle liv bag sig.
Da Miklos kommer til Sverige, beslutter han sig for, at han vil giftes. Han opstøver adresser og navne på 117 ungarske kvinder, der også er i Sverige, og så går han i gang med at skrive breve. Kære Nora, kære Agnes, Kære Judith, Kære Erzsébert, kære Lili osv. - og det er lige netop Lili, der bliver den udvalgte. Og da de endelig mødes, må det være klart for enhver, at det ikke er det bedste indtryk, den magre tandløse mand gør. Men han har en poetisk nerve, han er journalist og digter, en sjælens ingeniør. Og det er det, Lilli fornemmer lige fra starten, og som hun skriver tilbage ’det er de indre værdier, jeg lægger vægt på’.
Jeg var meget rørt over kærlighedshistorien, men også over hvor lidt der skal til for at overleve. Lili bliver kun reddet, fordi en læge ser at hun bevæger en finger, da hun er efterladt i en bunke af døde i KZ lejren. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke over, hvor mange af den slags historier, der aldrig er blevet fortalt. Tre dage efter Péter Gárdos’ fars død, åbner hans mor en metalkasse, der har været lukket i over 50 år. I kassen ligger korrespondancen mellem hans mor og far, en historie og fortid, der indtil da har været helt ukendt for ham. Tænk hvis hun ikke havde gjort det? Så havde verden savnet et stykke vidunderlig, rørende og tankevækkende stykke litteratur.
Kommentarer