Anmeldelse
Fe af Sophia Handler
- Log ind for at skrive kommentarer
Et vedkommende indblik i et ungt menneskes liv med en genspejling af ungdommens sarte øjeblikke og valg. Drømmende som en eksotisk rejselængsel og irriterende som en handlingslammet mand i tyverne.
Omslaget på bogen er smukt, mekanisk, og dragende. Det minder om en drøm, en feber eller en synsforstyrrelse. På den måde er det en god indikator på bogens indhold. Sophia Handler er tydeligvis inspireret af sindets gåder og af at finde ud af, hvor mennesker er på vej hen.
’Fe’ er en lille roman, der også afgrænser en kort periode i hovedpersonen Philips liv. Philip står ved den klassiske første markering af voksenlivet: han har lige færdiggjort sin uddannelse på scenekunstskolen, og som mange unge i 20’erne og 30’erne kan genkende, så kan dette klimaks, en færdig uddannelse burde være, sagtens give anledning til en følelse af antiklimaks. For hvor Philip før var bundet til et sted, nogle mennesker, afgrænsede opgaver og forventninger, ligger verden nu åben med alle muligheder og retninger. Dette er skræmmende i sig selv, og Philip er da også i tvivl om både det ene og det andet; forholdet til sin mor, til venner og kvinder, og om det overhovedet er den rigtige uddannelse han har taget.
Fremmedgjortheden over for sin egen hverdag, længslen efter en mening med tilværelsen (og længslen efter at føle noget større end sig selv) driver ham ind på en dating-app. Her begynder han at skrive med performancekunstneren Ladre fra Grækenland, og der opstår straks en samhørighed mellem de to. Philip føler sig straks stærkt knyttet til Ladre, men er det forkert at ville opsøge følelsen af lykke og holde den fast?
Romanen lægger ud med en hakkende syntaks, der fik mig til at ønske for Philip, at han skulle bryde ud af sit trivielle liv i København. Som læser kunne jeg ikke vente med at komme videre i teksten i forhåbning om, at der ville ske noget mere. Det virtuelle møde med sjælevennen Ladre får sproget til at slå gnister, og skiftet fra de første 45 siders meningsfamlende ungdomstristesse til de næste 40 siders dybfølte samtale ramte mig hårdt. På den gode måde!
Sidste del af romanen indeholder et plot-tvist, jeg ikke skal afsløre, men jeg kan fortælle, at her kommer Sophia Handlers sproglige forståelse for det syrede, virkelighedsforvredne og psykologisk spændingsopbyggende til sin ret.
’Fe’ er et vedkommende og hurtigt indblik i et ungt menneskes liv. Det er et snapshot, der ikke når episke fortællerproportioner, men som meget fint og følsomt genkender og genspejler ungdommens sarte øjeblikke og valg.
- Log ind for at skrive kommentarer
Et vedkommende indblik i et ungt menneskes liv med en genspejling af ungdommens sarte øjeblikke og valg. Drømmende som en eksotisk rejselængsel og irriterende som en handlingslammet mand i tyverne.
Omslaget på bogen er smukt, mekanisk, og dragende. Det minder om en drøm, en feber eller en synsforstyrrelse. På den måde er det en god indikator på bogens indhold. Sophia Handler er tydeligvis inspireret af sindets gåder og af at finde ud af, hvor mennesker er på vej hen.
’Fe’ er en lille roman, der også afgrænser en kort periode i hovedpersonen Philips liv. Philip står ved den klassiske første markering af voksenlivet: han har lige færdiggjort sin uddannelse på scenekunstskolen, og som mange unge i 20’erne og 30’erne kan genkende, så kan dette klimaks, en færdig uddannelse burde være, sagtens give anledning til en følelse af antiklimaks. For hvor Philip før var bundet til et sted, nogle mennesker, afgrænsede opgaver og forventninger, ligger verden nu åben med alle muligheder og retninger. Dette er skræmmende i sig selv, og Philip er da også i tvivl om både det ene og det andet; forholdet til sin mor, til venner og kvinder, og om det overhovedet er den rigtige uddannelse han har taget.
Fremmedgjortheden over for sin egen hverdag, længslen efter en mening med tilværelsen (og længslen efter at føle noget større end sig selv) driver ham ind på en dating-app. Her begynder han at skrive med performancekunstneren Ladre fra Grækenland, og der opstår straks en samhørighed mellem de to. Philip føler sig straks stærkt knyttet til Ladre, men er det forkert at ville opsøge følelsen af lykke og holde den fast?
Romanen lægger ud med en hakkende syntaks, der fik mig til at ønske for Philip, at han skulle bryde ud af sit trivielle liv i København. Som læser kunne jeg ikke vente med at komme videre i teksten i forhåbning om, at der ville ske noget mere. Det virtuelle møde med sjælevennen Ladre får sproget til at slå gnister, og skiftet fra de første 45 siders meningsfamlende ungdomstristesse til de næste 40 siders dybfølte samtale ramte mig hårdt. På den gode måde!
Sidste del af romanen indeholder et plot-tvist, jeg ikke skal afsløre, men jeg kan fortælle, at her kommer Sophia Handlers sproglige forståelse for det syrede, virkelighedsforvredne og psykologisk spændingsopbyggende til sin ret.
’Fe’ er et vedkommende og hurtigt indblik i et ungt menneskes liv. Det er et snapshot, der ikke når episke fortællerproportioner, men som meget fint og følsomt genkender og genspejler ungdommens sarte øjeblikke og valg.
Kommentarer