Alderdom, sygdom, død, men serveret med en fin og stor indsigt, så vi føler os som en del af smerten og sorgen.
Jack Tremont er 52, psykolog og kunstmaler; han bor med sin familie i en husbåd på Seinen og har en mølle i Sydfrankrig. Han bliver pludselig kaldt hjem til Los Angeles, fordi hans mor har fået et hjertetilfælde.
Men det er faren, han kommer til at tage sig af og lærer at kende på nye måder. Han flytter ind i forældrenes hus og møder en fuldstændig hjælpeløs mand, der på trods af, at han nærmest er et håndværksmæssigt geni, er totalt hjælpeløs, når han skal sørge for sig selv med mad og tøj etc.
I fem måneder tager sønnen sig kærligt og pligtopfyldende af sin far. Faren indlægges, får konstateret cancer, opereres og bliver senil-konfus. Men vågner pludselig op til dåd igen og oplever en sen opblomstring. Og det kan moren slet ikke klare; hun herser med alt og alle og er ved at drive både far og søn til vanvid med sine komplekser og manier.
Bogens højdepunkt er den korte, men intense periode, hvor moren igen indlægges med hjerteproblemer, og far og søn muntrer sig i hinandens selskab. Jack får et meget nært forhold til sin far og et chokerende indblik i forældrenes samliv. Det viser sig, at faren i 30 år har levet et dobbeltliv, hvor han ved siden af den reelle eksistens har bygget en indbildt verden – i rolige og harmoniske omgivelser, en slags skizofren drømmekonstruktion og livsløgn.
Der er meget sygdom i bogen, meget forfald. Vi kommer tæt på en hverdagsvirkelighed, som ofte udspiller sig på hospitaler og institutioner og får tegnet et dybt og smukt alvorligt portræt af mænds følelsesmæssige isolation og en kærlig og omsorgsfuld søn-far relation. Men det er barsk at se sin far som en syg, sindsforvirret og affældig gammel mand. At se døden få tag i ham. At pleje den mand, som var hans barndoms beskytter.
Parallelt med denne historie hører vi om Jack og hans søn Billy og deres tur tværs over Amerika i bil – endnu en generationsberetning.
Jeg læste bogen i 1982, hvor den kom på dansk – den gjorde et uudsletteligt indtryk, fordi den er så ærlig og usentimental, så følsom og humoristisk, og sønnen Jack er måske det mest tolerante menneske, jeg har mødt! Og han bevarer kærligheden til sin far indtil det sidste! Fantastisk!
Læs bogen - den er fuld af varme følelser, indsigt, humor og livserfaring.
"Dad" er filmatiseret i 1989 med Jack Lemmon som den aldrende far. Også en fin oplevelse!
Kommentarer