Formidabelt underholdende horrorhistorie om 10-årige Harvey Swick, der keder sig og ikke kan holde februar ud og i stedet ønsker sig langt væk. Man skal nogle gange passe på, hvad man ønsker sig…
"Det store grå, bæst februar havde ædt Harvey Swick levende". Sådan indledes denne både fine og skræmmende fabel af horrormesteren Clive Barker.
Harvey Ewick keder sig, så han nærmest tror, at han skal dø af kedsomhed. Hans bønner om at komme væk fra februarmørket besvares af Rictus, en gulhudet mand, der pludselig står på Harveys værelse og lugter svagt af prut. Han tilbyder Harvey at komme væk fra denne kedelige verden og i stedet følge ham til Feriehuset, hvor hver morgen er forår, hver dag er sommer, Halloween er skumringen og det er jul hver aften.
Harvey og Rictus går sammen gennem en tågevæg til dette magiske sted. Kan det være paradis? I den lille dam bag huset bor der alt for mange enorme fisk med store tomme øjne, som skræmmer livet af Harvey. Efterhånden finder han ud af, at Feriehuset, trods Fru Griffin og hendes tre katte, kammeraten Wendell og veninden Lulu, dækker over en gammel ondskab. Harvey stiller også for mange spørgsmål: Hvor er Mr. Hood, som ejer huset? Og hvad er Rictus, Jive, Marr og uhyret Carna for nogle væsner? Kan de mon nogensinde slippe væk, og hvis de gør, hvordan ser den verden ud, som de forlod?
'Evighedstyven' er en fantastisk horrorhistorie med samme voldsomme understrømme som Brødrene Grimms eventyr. En fabel om at gøre det rigtige, selvom man er bange, fordi man har en forpligtelse til at kæmpe, hvis man kan. Ikke kun for sig selv, men for alle dem, der umiddelbart er glemt og forsvundet i det mørke vand. Historien husker os også på, hvor dyrebar tiden er, og at vi skal huske at nyde livet, også på de grå dage.
Clive Barkers romaner beskæftiger sig med spillet mellem vores verden og nogle fantastiske, vanvittige virkeligheder. Han bygger et imperium af illusioner, som er mere end fantastisk. Bogen er krydret med sort/hvide uhyggelige stregtegninger, som indleder hvert kapitel. Clive Barkers bøger har haft en stor betydning for mig, siden jeg som alt for ung læste hans voksenroman ’De verdensforviste’, hvor hovedpersonerne møder ufattelige rædsler bag det vævede tæppe. ’Evighedstyven’ er også uhyggelig, men ikke i samme grad.
’Evighedstyven’ kan læses af børn fra ca. 11 år og trækker paralleller til ’Dragens øjne’ af Stephen King, men også til ’Coraline’ af Neil Gaiman. Mere af den slags!
Kommentarer