Anmeldelse
Et velsignet barn af Linn Ullmann
- Log ind for at skrive kommentarer
Dette er en grum og smuk roman om uskyldstab, fortielser og fortrængninger. Linn Ullmann er en fantastisk forfatter, der formår at tage os med mange steder hen - stor litteratur!
Isak er en ældre herre på 84 år. I sit arbejdsliv har han, som specialist i kvindesygdomme, været en beundret foregangsmand og pioner inden for forskningen i ultralyd. Han skulle således være kvalificeret til at se ind i kvinder. Han har i hvert fald været tæt på mange!
Erika, Laura og Molly er Isaks døtre, som han har fået med tre forskellige kvinder. I barndommen havde de deres daglige liv hver for sig med deres respektive mødre, men i sommerferierne blev de samlet i Isaks sommerhus på øen Hammerö.
Barndommens somre var fulde af magi og endeløse dage - men sorgløse var de ej. Børnene var dagligt i timevis overladt til sig selv, for hver eftermiddag var der "udetid", hvor børn ikke var velkomne i huset, fordi far skulle have ro. I disse voksenløse timer eksperimenteres der, sammen med de andre børn på øen, med mangt og meget, men først og fremmest med magt - hvordan kan man styre hinanden? De er hårde og grænseoverskridende.
En skæbnesvanger sommer, da Erika, den ældste søster, fylder 14 år, sker der noget tragisk, som sætter en stopper for somrene på Hammerö. De belastende minder om den sommers hændelser har siden været holdt nede. Men nu, 25 år senere, tager Erika initiativ til, at de tre piger igen skal besøge deres far, der nu bor fast på Hammerö, gammel og alene. Det er oprydningstid, og det er tiltrængt.
Det lyder måske lidt tungt det hele, men tøv en kende, før I løber skrigende bort, for det er IKKE en tung roman. Alvorsfuld, men ikke tung. Foruden alvoren rummer den stor skønhed og fine og nuancerede portrætter af børn såvel som voksne, som vi nok alle – til tider med gru - kan finde noget af os selv i.
Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig undervejs. Det er absolut ikke en traditionel spændingsroman, men der er, på listig og velskrevet vis, lagt så mange tråde, spor og spind ud, at man suges med igennem bogen. Det er underspillet, men voldsomt og fuld af lag. Den læses hurtigt, men bliver hængende længe.
Oversat af Karen Fastrup og Niels Lyngsø. Lindhardt og Ringhof, 2006. 340 sider. Kr 249,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Dette er en grum og smuk roman om uskyldstab, fortielser og fortrængninger. Linn Ullmann er en fantastisk forfatter, der formår at tage os med mange steder hen - stor litteratur!
Isak er en ældre herre på 84 år. I sit arbejdsliv har han, som specialist i kvindesygdomme, været en beundret foregangsmand og pioner inden for forskningen i ultralyd. Han skulle således være kvalificeret til at se ind i kvinder. Han har i hvert fald været tæt på mange!
Erika, Laura og Molly er Isaks døtre, som han har fået med tre forskellige kvinder. I barndommen havde de deres daglige liv hver for sig med deres respektive mødre, men i sommerferierne blev de samlet i Isaks sommerhus på øen Hammerö.
Barndommens somre var fulde af magi og endeløse dage - men sorgløse var de ej. Børnene var dagligt i timevis overladt til sig selv, for hver eftermiddag var der "udetid", hvor børn ikke var velkomne i huset, fordi far skulle have ro. I disse voksenløse timer eksperimenteres der, sammen med de andre børn på øen, med mangt og meget, men først og fremmest med magt - hvordan kan man styre hinanden? De er hårde og grænseoverskridende.
En skæbnesvanger sommer, da Erika, den ældste søster, fylder 14 år, sker der noget tragisk, som sætter en stopper for somrene på Hammerö. De belastende minder om den sommers hændelser har siden været holdt nede. Men nu, 25 år senere, tager Erika initiativ til, at de tre piger igen skal besøge deres far, der nu bor fast på Hammerö, gammel og alene. Det er oprydningstid, og det er tiltrængt.
Det lyder måske lidt tungt det hele, men tøv en kende, før I løber skrigende bort, for det er IKKE en tung roman. Alvorsfuld, men ikke tung. Foruden alvoren rummer den stor skønhed og fine og nuancerede portrætter af børn såvel som voksne, som vi nok alle – til tider med gru - kan finde noget af os selv i.
Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig undervejs. Det er absolut ikke en traditionel spændingsroman, men der er, på listig og velskrevet vis, lagt så mange tråde, spor og spind ud, at man suges med igennem bogen. Det er underspillet, men voldsomt og fuld af lag. Den læses hurtigt, men bliver hængende længe.
Oversat af Karen Fastrup og Niels Lyngsø. Lindhardt og Ringhof, 2006. 340 sider. Kr 249,-
Kommentarer