Anmeldelse
Et dyr en engel Janus Kragerup Sørensen
Simon drager til Solskinsøen med sin kæreste, men her er hverken solskin eller ferieglæde. ALT løber af sporet i lidt for begivenhedsrig debutroman.
Simon og Malene er taget til Bornholm for at besøge Malenes forældre. Måske er besøget det sidste krampagtige redningsforsøg for at få forholdet på højkant. Jeg kan roligt afsløre, at intet kommer til at gå som ønsket.
Simon har et alvorligt hashmisbrug og har taget rigeligt af forsyninger med, men desværre løber han alt for hurtigt tør og må ud på øen og støve noget op. Han ved af en fælles ven, Emil, opholder sig på et behandlingshjem for misbrugere på øen, og hvad er mere nærliggende end at opsøge ham? Det skulle han ikke have gjort, for den bytur forløber fatalt.
Samtidig opsøger han en af kærestens Malenes gamle veninder, som sidder i kørestol og er lammet, og uheldigvis udvikler dette besøg sig også ret uheldigt for Simon. Senere på aftenen møder han en kvinde i byen, som efterfølgende beskylder ham for et voldtægtsforsøg, og inden natten er omme, er han også i politiets søgelys i forbindelse med mordet på en kvinde.
Kontakt med misbrugerven anbragt i behandlingsdom på øen, besøg hos handikappet veninde, der er grænseoverskridende, flirt med kvinde, der notorisk lyver om overgreb, en hemmelighedsfuld svoger Amir, der ikke har rent mel i posen, en absurd naiv svigermor, måske mord på en ung kvinde og en dødssejler af et forhold. Det er lidt for mange ting på én gang efter min smag.
Jeg er ærgerlig over, at Janus Kragerup Sørensen ikke har økonomiseret lidt med alle de trakasserier, den stakkels Simon bliver udsat for. Jeg får simpelthen forstoppelse, og det er synd. Forfatteren har et rigtig fint sprog, og beskrivelsen af besøget hos svigerfamilien er morsomt og underholdende. Historien er dog lidt utroværdig med alle de skruppelløse mennesker, hovedpersonen omgiver sig med, han er jo egentlig bare en rodløs, ung mand med et misbrug. Jeg ville desuden have forestukket, at romanen ikke havde krimiplottet med.
Kæresten Malene lyder dødkedelig og konform, og mit råd til hovedpersonen er at droppe hende og stofferne og lade være med at tro, at han kan være dyr og engel på en gang. Og lad også være med at besøge Bornholm en anden gang.
Simon drager til Solskinsøen med sin kæreste, men her er hverken solskin eller ferieglæde. ALT løber af sporet i lidt for begivenhedsrig debutroman.
Simon og Malene er taget til Bornholm for at besøge Malenes forældre. Måske er besøget det sidste krampagtige redningsforsøg for at få forholdet på højkant. Jeg kan roligt afsløre, at intet kommer til at gå som ønsket.
Simon har et alvorligt hashmisbrug og har taget rigeligt af forsyninger med, men desværre løber han alt for hurtigt tør og må ud på øen og støve noget op. Han ved af en fælles ven, Emil, opholder sig på et behandlingshjem for misbrugere på øen, og hvad er mere nærliggende end at opsøge ham? Det skulle han ikke have gjort, for den bytur forløber fatalt.
Samtidig opsøger han en af kærestens Malenes gamle veninder, som sidder i kørestol og er lammet, og uheldigvis udvikler dette besøg sig også ret uheldigt for Simon. Senere på aftenen møder han en kvinde i byen, som efterfølgende beskylder ham for et voldtægtsforsøg, og inden natten er omme, er han også i politiets søgelys i forbindelse med mordet på en kvinde.
Kontakt med misbrugerven anbragt i behandlingsdom på øen, besøg hos handikappet veninde, der er grænseoverskridende, flirt med kvinde, der notorisk lyver om overgreb, en hemmelighedsfuld svoger Amir, der ikke har rent mel i posen, en absurd naiv svigermor, måske mord på en ung kvinde og en dødssejler af et forhold. Det er lidt for mange ting på én gang efter min smag.
Jeg er ærgerlig over, at Janus Kragerup Sørensen ikke har økonomiseret lidt med alle de trakasserier, den stakkels Simon bliver udsat for. Jeg får simpelthen forstoppelse, og det er synd. Forfatteren har et rigtig fint sprog, og beskrivelsen af besøget hos svigerfamilien er morsomt og underholdende. Historien er dog lidt utroværdig med alle de skruppelløse mennesker, hovedpersonen omgiver sig med, han er jo egentlig bare en rodløs, ung mand med et misbrug. Jeg ville desuden have forestukket, at romanen ikke havde krimiplottet med.
Kæresten Malene lyder dødkedelig og konform, og mit råd til hovedpersonen er at droppe hende og stofferne og lade være med at tro, at han kan være dyr og engel på en gang. Og lad også være med at besøge Bornholm en anden gang.
Kommentarer