Anmeldelse
Eske Willerslev af Kristoffer Frøkjær
- Log ind for at skrive kommentarer
Medrivende samtalebog stiller skarpt på en af Danmarks betydeligste videnskabsmænd, Eske Willerslev, specialist i forhistorisk dna.
På en 48 timers biltur frem og tilbage til en ødegård i Småland fortæller Eske Willerslev historien om sit liv og karriere til videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær, og det bliver der en både underholdende og oplysende bog ud af.
Forskningsdisciplinen ’forhistorisk dna’ handler om at trække dna ud af døde dyr og planter, hvilket danner et fundament for tolkninger af f.eks. folkevandringer mellem kontinenter for tusindvis af år siden. Eske Willerslev var den første på en række forskningsresultater. Interessant er det, at han ved hjælp at en gammel hårtot har påvist, at nutidens aboriginere er efterkommere af de første mennesker i Australien – udvandret fra Afrika for mere end 70.000 år siden. Et 13.000 år gammelt barneskelet fra Montana beviser, at nutidens indianere er efterkommere af de første indvandrede mennesker i USA, og han giver også en forklaring på, hvorfor 1/3 del af arvemassen hos de nordamerikanske indianere er europæisk. Han har gjort endnu flere opdagelser, og alle har de trukket overskrifter verden over, og tiden vil vise om hans betydning gør ham værdig til nobelprisen.
Bogen forsøger også at komme bag om mennesket Eske Willerslev, og her har ødegården en væsentlig plads i dannelsen af hans personlighed. Faderen gav Eske og hans tvillingebror en vildmarksopdragelse med værdier, der fremmer en fightertype, som aldrig giver op, men også et udpræget naturmenneske med forudsætninger for at komme tæt på de oprindelige naturfolk, han har udforsket. Han er ikke afvisende overfor de metafysiske kræfter, der dyrkes blandt shamanistisk orienterede indianere og aboriginere, og sammen med hans fandenivoldske facon og begejstring er vi i selskab med en utraditionel videnskabsmand.
Jeg må tilslutte mig undertitlen ”Han gør det døde levende”. Her bliver ofte utilnærmelig og død naturvidenskab i højeste grad vakt til live af en fortæller, der har hjertet med i alt, hvad han gør, formidlet af en forfatter, der formår at stille de helt rigtige spørgsmål.
Originally published by Lars Hune, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Medrivende samtalebog stiller skarpt på en af Danmarks betydeligste videnskabsmænd, Eske Willerslev, specialist i forhistorisk dna.
På en 48 timers biltur frem og tilbage til en ødegård i Småland fortæller Eske Willerslev historien om sit liv og karriere til videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær, og det bliver der en både underholdende og oplysende bog ud af.
Forskningsdisciplinen ’forhistorisk dna’ handler om at trække dna ud af døde dyr og planter, hvilket danner et fundament for tolkninger af f.eks. folkevandringer mellem kontinenter for tusindvis af år siden. Eske Willerslev var den første på en række forskningsresultater. Interessant er det, at han ved hjælp at en gammel hårtot har påvist, at nutidens aboriginere er efterkommere af de første mennesker i Australien – udvandret fra Afrika for mere end 70.000 år siden. Et 13.000 år gammelt barneskelet fra Montana beviser, at nutidens indianere er efterkommere af de første indvandrede mennesker i USA, og han giver også en forklaring på, hvorfor 1/3 del af arvemassen hos de nordamerikanske indianere er europæisk. Han har gjort endnu flere opdagelser, og alle har de trukket overskrifter verden over, og tiden vil vise om hans betydning gør ham værdig til nobelprisen.
Bogen forsøger også at komme bag om mennesket Eske Willerslev, og her har ødegården en væsentlig plads i dannelsen af hans personlighed. Faderen gav Eske og hans tvillingebror en vildmarksopdragelse med værdier, der fremmer en fightertype, som aldrig giver op, men også et udpræget naturmenneske med forudsætninger for at komme tæt på de oprindelige naturfolk, han har udforsket. Han er ikke afvisende overfor de metafysiske kræfter, der dyrkes blandt shamanistisk orienterede indianere og aboriginere, og sammen med hans fandenivoldske facon og begejstring er vi i selskab med en utraditionel videnskabsmand.
Jeg må tilslutte mig undertitlen ”Han gør det døde levende”. Her bliver ofte utilnærmelig og død naturvidenskab i højeste grad vakt til live af en fortæller, der har hjertet med i alt, hvad han gør, formidlet af en forfatter, der formår at stille de helt rigtige spørgsmål.
Originally published by Lars Hune, Litteratursiden.
Kommentarer