Anmeldelse
Ensomhedens fæstning af Jonathan Lethem
- Log ind for at skrive kommentarer
Jonathan Lethem er en af de førende unge forfattere i dagens USA, og denne generationsroman anses for at være hans hovedværk
Historien, som spænder over tre årtier startende i 1970'erne, fortæller om drengene Dylan Ebdus og Mingus Rude, men fortæller samtidig også om et beboelseskvarters forvandling og udvikling.
De to drenge vokser op i den fattige del af Brooklyn, New York, et kvarter, som overvejende er befolket af sorte og latinoer, og begge bor alene sammen med deres fædre.
Dylan må som næsten den eneste hvide dreng i området udholde alskens mobning og drillerier, og selvom Dylan og Ebdus bliver en slags venner, er Dylan meget alene og udsat (et sted i bogen omtales han som muldvarpen).
Mingus, som er sort, går meget sine egne veje, og når de mødes, sker det mere eller mindre i det skjulte. Drengene er besatte af tegneserier og bruger megen tid på at læse og diskutere alle deres helte.
Fundet af en magisk ring udstyrer drengene med superkræfter (de kan flyve og blive usynlige), men alligevel formår ingen af dem at bruge disse kræfter til at skabe sig et bedre liv.
Ovenstående ultrakorte referat yder bestemt ikke bogen retfærdighed, og i sagens natur kan det kun blive en meget løs indgangsbøn til hele den komplekse historie. Der er så mange lag i værket, så mange interessante emner og synsvinkler og i og for sig også så mange interessante personer omkring de to drenge, f.eks. de to fædre: Dylans far en udbrændt kunstmaler, som maler omslag til bøger, og Mingus' far, som engang var en succesfuld soulsanger, men nu er druknet i alkohol-og narkotikamisbrug.
På mange måder er der her tale om en stor roman - stor i omfang og rig på mange ord og kringlede sætninger, mangfoldige stednavne og utallige henvisninger til tegneseriehelte og musiktekster - men også stor i betydningen vedkommende og fascinerende.
En roman om at finde sit ståsted i livet, om at finde sin rolle i samfundet og om forholdet mellem mennesker.
En roman om racisme og politik, om narkotika og afhængighed.
Den melankolske roman er bestemt ikke nem at gå til, men uanset læserens indfaldsvinkel formår bogen på et eller andet plan at opfylde disse forventninger.
Oversat af Søren K. Barsøe. Klim, 2007. 518 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Jonathan Lethem er en af de førende unge forfattere i dagens USA, og denne generationsroman anses for at være hans hovedværk
Historien, som spænder over tre årtier startende i 1970'erne, fortæller om drengene Dylan Ebdus og Mingus Rude, men fortæller samtidig også om et beboelseskvarters forvandling og udvikling.
De to drenge vokser op i den fattige del af Brooklyn, New York, et kvarter, som overvejende er befolket af sorte og latinoer, og begge bor alene sammen med deres fædre.
Dylan må som næsten den eneste hvide dreng i området udholde alskens mobning og drillerier, og selvom Dylan og Ebdus bliver en slags venner, er Dylan meget alene og udsat (et sted i bogen omtales han som muldvarpen).
Mingus, som er sort, går meget sine egne veje, og når de mødes, sker det mere eller mindre i det skjulte. Drengene er besatte af tegneserier og bruger megen tid på at læse og diskutere alle deres helte.
Fundet af en magisk ring udstyrer drengene med superkræfter (de kan flyve og blive usynlige), men alligevel formår ingen af dem at bruge disse kræfter til at skabe sig et bedre liv.
Ovenstående ultrakorte referat yder bestemt ikke bogen retfærdighed, og i sagens natur kan det kun blive en meget løs indgangsbøn til hele den komplekse historie. Der er så mange lag i værket, så mange interessante emner og synsvinkler og i og for sig også så mange interessante personer omkring de to drenge, f.eks. de to fædre: Dylans far en udbrændt kunstmaler, som maler omslag til bøger, og Mingus' far, som engang var en succesfuld soulsanger, men nu er druknet i alkohol-og narkotikamisbrug.
På mange måder er der her tale om en stor roman - stor i omfang og rig på mange ord og kringlede sætninger, mangfoldige stednavne og utallige henvisninger til tegneseriehelte og musiktekster - men også stor i betydningen vedkommende og fascinerende.
En roman om at finde sit ståsted i livet, om at finde sin rolle i samfundet og om forholdet mellem mennesker.
En roman om racisme og politik, om narkotika og afhængighed.
Den melankolske roman er bestemt ikke nem at gå til, men uanset læserens indfaldsvinkel formår bogen på et eller andet plan at opfylde disse forventninger.
Oversat af Søren K. Barsøe. Klim, 2007. 518 sider.
Kommentarer