Anmeldelse
Englestøtte af Tohby Riddle
- Log ind for at skrive kommentarer
En engels eksistens skildret i tekst og billeder. Velkommen til en verden af vingede væsener i en smuk og filosofisk billedbog.
Vi bydes indenfor i en verden af vingede væsener og ind i en anden dimension. Det begynder med udtryksløse engle, der ligner små børn, der kommer dalende ind over en dyster by, hvis himmel er fyldt med zeppelinere og en tåge af fabrikkers røg. Englene er usynlige for beboerne. Menneskene er illustrerede som stenstøtter med hoveder af antikke statuer, der går rundt i fortvivlende grå omgivelser i New York.
Englene prøver i det tyste og usete at trøste og lindre, varme og hele livet for os. ”Men deres gerning er ikke nem”, som der står. Næste billede er en engel, der flyver over et andet sted på jorden med krig og ødelæggelse, hvor man kan se helikoptere i luften og bomber der springer. Englen overvældes og daler ned på jorden. Først er den usynlig for menneskene, men til sidst bliver den til en statue og hejses op på en piedestal som et stykke kunsthåndværk. Heldigvis kommer en broget skare af små redningsfolk, og de hjælper englen tilbage til livet, så det kan tage flugten. ”Og hvor den forsvinder hen, er der ingen der ved”.
Det simple plot er formidlet i et digt og i Riddles smukke collager af den grå metropol afbrudt af svævende hvide engle og glimt af blå himmel. Digtet kan læses samlet sidst i bogen, og det giver god mening at få helheden for så at kigge på billederne igen.
Titlen vil sandsynligvis appellere mere til voksne end til børn, men børn kan også reagere på dens uhyggelige skønhed. Det er en historie, man fint kan opleve sammen og tale om længe.

Kommentarer