Englen over din nabos hus af Carsten Müller Nielsen

Der er ulykkelige skæbner, og der er almindelige skæbner i denne lyriske roman, der er skrevet uden et eneste punktum, men som stadig formår at bevare fortællingen.

Jeg kan godt lide at læse historiske romaner og slægtsromaner, og jeg er en stor fan af tv-serien Matador. Ud fra bagsideteksten troede jeg, at det var en sådan bog, jeg gav mig i kast med. Det er det også, men bare ikke på den fortællende og handlingsorienterede måde. Mens jeg læste, kom jeg til at tænke på Jens Smærup Sørensens Mærkedage, men hvor den roman fortæller en slægtshistorie med nærmest alle detaljerne og tankerne, får du i Englen over din nabos hus kun springende, periodiske nedslag.

Romanen fortæller om en mindre sjællandsk by over en periode fra 1930’erne til 1990’erne. Hvilke forskellige mennesker der bor i byen, hvordan disse mennesker relaterer til og skaber forbindelser til hinanden, og hvordan deres liv udfolder sig. Der er storbønderne, marskandiseren, smeden og de almindelige borgere. Der er ulykkelige skæbner, og der er almindelige skæbner.

Carsten Müller Nielsen gør sig i lyrik og bruger et lyrisk sprog i denne roman, som er lige ved at være lyrik og ikke prosa – lyrik fortæller ikke på samme måde som prosa men bibeholder i højere grad et øjeblik og en stemning. Med det in mente giver sproget i Englen over din nabos hus god mening. Formen er korte kapitler skrevet uden punktummer, det vil sige ingen store bogstaver, med mindre det er navne. Kapitlerne begynder altså med småt begyndelsesbogstav og afsluttes ikke med et punktum.

I konceptet historisk roman ligger der en forventning om en handling, som strækker sig over længere tid, og at denne handling har en kronologi. Den kan være springende både i tid, sted og person. Den form har denne roman, men for mig blev kombinationen af det lyriske sprog og en springende kronologi en udfordring. Sjældent har jeg bladret så meget frem og tilbage i en bog i et forsøg på at finde hoved og hale i sammenhængen. Jeg var til tider i tvivl om, hvor i en persons liv kapitlet foregik, og om jeg havde læst om personen før. Carsten Müller Nielsen har været så hjælpsom at lave en liste over bogens personer bagerst i bogen, og den har jeg brugt flittigt.

Når dette er sagt, så kan jeg alligevel sige, at jeg er glad for at have læst den. Det har været en anderledes læseoplevelse, som jeg synes, man skal give sig selv.