Anmeldelse
Englebarn af Colleen McCullough
- Log ind for at skrive kommentarer
I dagbogsform skildres et pensionat i Sydneys berygtede bohemekvarter, og snart afsløres et mangfoldigt persongalleri, kontroversielle forhold, kærlighed og mord.
"Englebarn" er et smukt og stærkt værk, der kommer til at fremstå som meget mere end et tidsbillede og en kærlighedsroman, fordi forfatteren sætter den virkelige verdens svage personer til i romanens verden at fremstå som de stærke.
Resultatet er forbavsende vinkler, der ikke nøjes med at pille ved omverdenens konventioner, men også får sat spørgsmålstegn ved læserens.
Englebarnet Flo bliver hovedpersonen i Harriets nye verden. Flo, der er stum og fungerer som medie for moderens kontakt med åndeverdenen, udtrykker sig kun periodisk gennem det skrevne ord overalt på væggene i moderens lejlighed.
Flo er tydeligvis ikke af denne verden, og derfor bliver hun anbragt på børnepsykiatrisk afdeling, da moderen myrdes. Heldigvis træder Harriet til, og ved hjælp af sine elskere og vennekredsen af prostituerede, transvestitter og lesbiske giver hun Flo muligheden for et godt liv.
"Englebarn" er på én gang en meget traditionel og en meget original dagbogsroman, der lykkes at være personlig – nærmest hemmelig. Formen indfanger læseren i en lokkende lyst til hele tiden at læse videre og har en spænding, der er en krimi værdig.
Fortællingen krydres undervejs med fine lyriske passager, som i de fineste billeder understreger romanens gryderet af et broget og dybt forskelligt persongalleri: ”Da jeg kom hjem, kunne jeg stadig lugte krydderierne – muskat, gurkemeje, kardemomme, bukkehorn og spidskommen. Sådan nogle eksotiske ord. Så satte jeg mig ned ved bordet, tudede lidt over stilheden og lugtene og fandt så min bog frem."
Selvfølgelig – fristes man til at mene – viser Colleen McCullough, at hun kan levere den roman, læserne gerne vil have – og selvom hun i "Englebarn" skriver forskelligt fra sine andre romaner i tid og fortællestil og med lyriske beskrivelser af forskellige samfundslag, får læseren også i denne fortælling romanens figurer helt ind under huden og træder på skift ind i den ene person efter den anden uden at miste fodfæstet en eneste gang.
Colleen McCollough (f. 1937) har længe været synonym med store bestsellere og" Englebarn" bliver ingen undtagelse.
Oversat af Malene Bjerre. Erichsen, 2007. 239 sider
- Log ind for at skrive kommentarer
I dagbogsform skildres et pensionat i Sydneys berygtede bohemekvarter, og snart afsløres et mangfoldigt persongalleri, kontroversielle forhold, kærlighed og mord.
"Englebarn" er et smukt og stærkt værk, der kommer til at fremstå som meget mere end et tidsbillede og en kærlighedsroman, fordi forfatteren sætter den virkelige verdens svage personer til i romanens verden at fremstå som de stærke.
Resultatet er forbavsende vinkler, der ikke nøjes med at pille ved omverdenens konventioner, men også får sat spørgsmålstegn ved læserens.
Englebarnet Flo bliver hovedpersonen i Harriets nye verden. Flo, der er stum og fungerer som medie for moderens kontakt med åndeverdenen, udtrykker sig kun periodisk gennem det skrevne ord overalt på væggene i moderens lejlighed.
Flo er tydeligvis ikke af denne verden, og derfor bliver hun anbragt på børnepsykiatrisk afdeling, da moderen myrdes. Heldigvis træder Harriet til, og ved hjælp af sine elskere og vennekredsen af prostituerede, transvestitter og lesbiske giver hun Flo muligheden for et godt liv.
"Englebarn" er på én gang en meget traditionel og en meget original dagbogsroman, der lykkes at være personlig – nærmest hemmelig. Formen indfanger læseren i en lokkende lyst til hele tiden at læse videre og har en spænding, der er en krimi værdig.
Fortællingen krydres undervejs med fine lyriske passager, som i de fineste billeder understreger romanens gryderet af et broget og dybt forskelligt persongalleri: ”Da jeg kom hjem, kunne jeg stadig lugte krydderierne – muskat, gurkemeje, kardemomme, bukkehorn og spidskommen. Sådan nogle eksotiske ord. Så satte jeg mig ned ved bordet, tudede lidt over stilheden og lugtene og fandt så min bog frem."
Selvfølgelig – fristes man til at mene – viser Colleen McCullough, at hun kan levere den roman, læserne gerne vil have – og selvom hun i "Englebarn" skriver forskelligt fra sine andre romaner i tid og fortællestil og med lyriske beskrivelser af forskellige samfundslag, får læseren også i denne fortælling romanens figurer helt ind under huden og træder på skift ind i den ene person efter den anden uden at miste fodfæstet en eneste gang.
Colleen McCollough (f. 1937) har længe været synonym med store bestsellere og" Englebarn" bliver ingen undtagelse.
Oversat af Malene Bjerre. Erichsen, 2007. 239 sider
Kommentarer