Anmeldelse
Endnu en lortenat i en røvsyg by af Nick Flynn
Temaet fædre og sønner er kendt i litteraturen. Her møder vi en far, der er dranker og kriminel fantast, og en søn, der kommer videre i sit liv ved at skrive en roman om deres liv ...
Som stor fan af amerikanske romaner må jeg indrømme, at Nick Flynns absolut er noget af det bedste, jeg har læst i mange år. "Endnu en lortenat i en røvsyg by" er Nick Flynns erindringsroman om hans forhold til faderen Jonathan. Denne forsvinder ud af sønnens liv i over tyve år, for så at vende tilbage over de broer, han før brændte.
Ud over at fortælle historien om en far, der svigter i den helt store stil, fortæller Nick Flynn parallelt sin egen historie. Inderst inde frygter Nick at ende som Flynn senior. Teenagerår med masser af druk og stoffer, alle mulige Mcjobs, livet minder fortvivlende meget om faderens.
Der er dog på intet tidspunkt noget flæberi og sentimentalitet i den nøgterne fortælling. Men let kan det umuligt have været; man sidder tit med en klump i halsen, for på trods af hans sans for det humoristiske, er der også megen smerte. For det er svigt på svigt, fra barndom, ungdom og indtil tidligt voksenliv. Og ligesom faderen er det glæden ved at skrive, der holder ham igang.
Pine Street Inn, en slags "Mændenes Hjem", bliver stedet, hvor Nick får struktur på sit liv. Han får job med at passe de hjemløse. Og selvom Nick ikke har kontakt med sin far, møder han ham dagligt, personificeret i stedets øvrige subsistensløse banditter, sprittere og fantaster. Pludselig, og slet ikke uventet (måske er det netop derfor at Nick har søgt arbejde på Pine Street Inn), dukker faderen op. Og det er svært; Nick holder afstand, alligevel involveres han langsomt. Er det muligt at tage ansvar for sin far? Skal man overhovedet gøre det? Og hvis man ikke gør det, hvem skal så?
Romanen er stilistisk en blanding af roman, erindringer, skuespil (Beckett), digte, et kapitel med synonymer for at drikke sig fuld, og mange referencer til verdenslitteraturen. Det er ganske simpelt rigtigt, rigtigt velskrevet.
Jeg kan ikke anbefale erindringsromanen nok til yndere af Carver, Bukowski og Fante. Flynn har et niveau, der får en til at tænke på Austers tematik om den fraværende fader. Nej hvor er det godt!!!
Oversat af Nils Lyngsø. Gyldendal, 2006. 382 sider. Kr 299,-
Temaet fædre og sønner er kendt i litteraturen. Her møder vi en far, der er dranker og kriminel fantast, og en søn, der kommer videre i sit liv ved at skrive en roman om deres liv ...
Som stor fan af amerikanske romaner må jeg indrømme, at Nick Flynns absolut er noget af det bedste, jeg har læst i mange år. "Endnu en lortenat i en røvsyg by" er Nick Flynns erindringsroman om hans forhold til faderen Jonathan. Denne forsvinder ud af sønnens liv i over tyve år, for så at vende tilbage over de broer, han før brændte.
Ud over at fortælle historien om en far, der svigter i den helt store stil, fortæller Nick Flynn parallelt sin egen historie. Inderst inde frygter Nick at ende som Flynn senior. Teenagerår med masser af druk og stoffer, alle mulige Mcjobs, livet minder fortvivlende meget om faderens.
Der er dog på intet tidspunkt noget flæberi og sentimentalitet i den nøgterne fortælling. Men let kan det umuligt have været; man sidder tit med en klump i halsen, for på trods af hans sans for det humoristiske, er der også megen smerte. For det er svigt på svigt, fra barndom, ungdom og indtil tidligt voksenliv. Og ligesom faderen er det glæden ved at skrive, der holder ham igang.
Pine Street Inn, en slags "Mændenes Hjem", bliver stedet, hvor Nick får struktur på sit liv. Han får job med at passe de hjemløse. Og selvom Nick ikke har kontakt med sin far, møder han ham dagligt, personificeret i stedets øvrige subsistensløse banditter, sprittere og fantaster. Pludselig, og slet ikke uventet (måske er det netop derfor at Nick har søgt arbejde på Pine Street Inn), dukker faderen op. Og det er svært; Nick holder afstand, alligevel involveres han langsomt. Er det muligt at tage ansvar for sin far? Skal man overhovedet gøre det? Og hvis man ikke gør det, hvem skal så?
Romanen er stilistisk en blanding af roman, erindringer, skuespil (Beckett), digte, et kapitel med synonymer for at drikke sig fuld, og mange referencer til verdenslitteraturen. Det er ganske simpelt rigtigt, rigtigt velskrevet.
Jeg kan ikke anbefale erindringsromanen nok til yndere af Carver, Bukowski og Fante. Flynn har et niveau, der får en til at tænke på Austers tematik om den fraværende fader. Nej hvor er det godt!!!
Oversat af Nils Lyngsø. Gyldendal, 2006. 382 sider. Kr 299,-
Kommentarer