Anmeldelse
En lille bog om kærligheden af Søren Gosvig Olesen
Kærlighedens forskellige udtryksformer foldes ud på fin og filosofisk vis i denne lille, tankevækkende bog om det store emne.
Hvordan skriver man en lille bog om et emne, som i sig selv måske nærmest er det største i hele verden – nemlig kærligheden? Og giver det overhovedet mening at (prøve at) indkredse kærligheden, når vi alle pr. definition mener at have erfaret, at den er noget af mest komplekse, der findes? Svaret en enkelt: Ja – det giver fin mening. I hvert fald når man sætter en velformuleret og ydmyg filosof til at gøre det.
Søren Gosvig Olesen er filosof, og hans tilgang til emnet er ærlig og ydmyg, idet han ikke påberåber sig at have nogen særlig forudsætning for at kunne kloge sig på kærligheden. Ikke desto mindre har han begået et læseværdigt og tankevækkende værk om kærligheden og nogle af dens mange ansigter.
Gosvig Olesen opererer med tre typer af kærlighed, som hver har fået en del i bogen. Første del handler om næstekærlighed - aka kærlighed til næsten. Det er dén, vi typisk kender fra kristendommen, men har vi egentlig gjort os tanker om, hvad der menes med det? Hvem er næsten – egentlig? Er det min nabo? Min kollega? Kassedamen? Det har Gosvig Olesen fine, filosofiske svar på.
Bogens anden del, som også er den mest omfangsrige, er helliget kærligheden forstået som elskov. I denne del komme filosof Olesen omkring aktuelle temaer som lidenskab, sex, jalousi, kærestesorg, ægteskab, skilsmisse m.m. Og her er der virkelig noget at hente, uanset om man er teenager med kærestesorg, ny- eller gen-forelsket, gift eller skilt, homo- eller heteroseksuel, single eller i et parforhold. Det er faktisk rasende interessant at studere vores elskovskærlighed gennem filosofiens briller, hvor der argumenteres og forklares, så vi alle kan være med.
Fx skriver Gosvig Olesen, at lidenskab og kærlighed er modsatrettede størrelser, idet lidenskaben ”vil have” og kærligheden – af natur – ”vil give”.
I lidenskaben er man forelsket og søger mod den anden som noget, man mangler og vil have. I kærligheden vil man ikke have andet end, at den anden er – og er, som han eller hun nu er. Kærlighedens gave er at lade den anden være. Også derfor er kærligheden sjælden: Det er sjældent, vi kan lade den anden være.
Der må være andre end mig, der, efter at have læst ovenstående, lige tænker sig om en ekstra gang, inden man (igen!) forsøger at tilrette sin udkårne, så han/hun/hen passer bedre ind i den forestilling, man selv har om vedkommende.
Bogens tredje og sidste del handler om den kærlighed, der findes i et venskab, for som der står:
Et møde med en ven er også et møde med kærligheden.
Man kan af og til grunde over, hvorfor man lige har fået den eller de venner, man nu engang har. Hvad var det, der gjorde det? Her tyer Gosvig Olesen til den franske adelsmand og essayist Montaigne (1533-1592), der har skrevet følgende som forklaring på et venskab:
Fordi det var ham; fordi det var mig.
Kærlighedens forskellige udtryksformer foldes ud på fin og filosofisk vis i denne lille, tankevækkende bog om det store emne.
Hvordan skriver man en lille bog om et emne, som i sig selv måske nærmest er det største i hele verden – nemlig kærligheden? Og giver det overhovedet mening at (prøve at) indkredse kærligheden, når vi alle pr. definition mener at have erfaret, at den er noget af mest komplekse, der findes? Svaret en enkelt: Ja – det giver fin mening. I hvert fald når man sætter en velformuleret og ydmyg filosof til at gøre det.
Søren Gosvig Olesen er filosof, og hans tilgang til emnet er ærlig og ydmyg, idet han ikke påberåber sig at have nogen særlig forudsætning for at kunne kloge sig på kærligheden. Ikke desto mindre har han begået et læseværdigt og tankevækkende værk om kærligheden og nogle af dens mange ansigter.
Gosvig Olesen opererer med tre typer af kærlighed, som hver har fået en del i bogen. Første del handler om næstekærlighed - aka kærlighed til næsten. Det er dén, vi typisk kender fra kristendommen, men har vi egentlig gjort os tanker om, hvad der menes med det? Hvem er næsten – egentlig? Er det min nabo? Min kollega? Kassedamen? Det har Gosvig Olesen fine, filosofiske svar på.
Bogens anden del, som også er den mest omfangsrige, er helliget kærligheden forstået som elskov. I denne del komme filosof Olesen omkring aktuelle temaer som lidenskab, sex, jalousi, kærestesorg, ægteskab, skilsmisse m.m. Og her er der virkelig noget at hente, uanset om man er teenager med kærestesorg, ny- eller gen-forelsket, gift eller skilt, homo- eller heteroseksuel, single eller i et parforhold. Det er faktisk rasende interessant at studere vores elskovskærlighed gennem filosofiens briller, hvor der argumenteres og forklares, så vi alle kan være med.
Fx skriver Gosvig Olesen, at lidenskab og kærlighed er modsatrettede størrelser, idet lidenskaben ”vil have” og kærligheden – af natur – ”vil give”.
I lidenskaben er man forelsket og søger mod den anden som noget, man mangler og vil have. I kærligheden vil man ikke have andet end, at den anden er – og er, som han eller hun nu er. Kærlighedens gave er at lade den anden være. Også derfor er kærligheden sjælden: Det er sjældent, vi kan lade den anden være.
Der må være andre end mig, der, efter at have læst ovenstående, lige tænker sig om en ekstra gang, inden man (igen!) forsøger at tilrette sin udkårne, så han/hun/hen passer bedre ind i den forestilling, man selv har om vedkommende.
Bogens tredje og sidste del handler om den kærlighed, der findes i et venskab, for som der står:
Et møde med en ven er også et møde med kærligheden.
Man kan af og til grunde over, hvorfor man lige har fået den eller de venner, man nu engang har. Hvad var det, der gjorde det? Her tyer Gosvig Olesen til den franske adelsmand og essayist Montaigne (1533-1592), der har skrevet følgende som forklaring på et venskab:
Fordi det var ham; fordi det var mig.
Kommentarer