En højere retfærdighed af Michael Hjorth

Sjette bind i serien om kriminalpsykolog Sebastian Bergman lever til fulde op til forgængerne. Spænding fra første side, et plot fyldt med overraskelser og gode personbeskrivelser.

I Uppsala sker der en række voldtægter, som alle bliver udført på samme måde. Politiet i byen frygter, at der vil ske flere, hvis de ikke får stoppet voldtægtsmanden. Da en ny voldtægt ender med mord, bliver Rejseholdet bedt om at hjælpe med opklaringen.

Sebastian Bergman, som har forladt Rejseholdet for at hellige sig sit liv som forfatter og foredragsholder, bliver spurgt om han kan overtales til at vende tilbage til politiet for at hjælpe til med sin viden om gerningsmandsprofiler. Først er hans svar et klart nej, men da det går op for ham, at hans datter Vanja, som har afbrudt al forbindelse med ham og Rejseholdet, er ansat ved politiet i Uppsala, siger han alligevel ja. Rejseholdet er samlet igen.

Sagen udvikler sig, og rejseholdet finder frem til at der må være en kobling mellem ofrene, der ikke er tilfældigt udvalgte. Hvorfor tier kvinderne om deres forbindelse til hinanden otte år tidligere?

’En højere retfærdighed’ har fokus to steder, dels på selve politiarbejdet, men ligeså vigtigt er udviklingen af de enkelte personer og deres indbyrdes forhold. Bergman ønsker at få bare en chance til for at vise Vanja, at han kun vil hende det godt, men det er svært for ”Han havde altid vidst, at han var en fuldblodsegoist. Hensyn til andre mennesker var så stærkt overvurderet, men hvis hans adfærd stod i vejen for, at han kunne nå sine mål, blev han nødt til at ændre sig.” 

Så er der Billy, som bærer på en forfærdelig hemmelighed, og som en del af opklaringsarbejdet lærer helt nye sider af sig selv at kende. Også de resterende personer i Rejseholdet kæmper med at få privatlivet til af fungere. Der er hentydninger til begivenheder i de tidligere bind, så sådan set kan man godt læse denne uden at have læst de tidligere, men jeg synes det ville være synd at snyde sig for denne fremragende serie fra begyndelsen.

Jeg havde virkelig svært ved at lægge bogen fra mig, og jeg fik vist nok skabt nogen opmærksomhed omkring mig. Jeg sad i en i lufthavn og læste slutningen, og jeg kunne ikke lade være med højt at råbe ”Ejjjj”, da den rette sammenhæng gik op for mig. Det var godt nok fikst fundet på, og det havde jeg slet ikke set komme.

Hvor ville det være skønt med et syvende bind, der er nogle spørgsmål, jeg godt kunne tænke mig at få svar på.