Hvad ville du gøre, hvis du fik chancen for en dag mere sammen med en elsket afdød?
Chick Benetto var engang en ung mand med en fremtid. Nu er han en midaldrende mand med en fortid og i fuld gang med at skylle resten af sit liv ud i toilettet. Han har et job, han hader. Han er blevet skilt fra sin kone. Han har et alvorligt alkoholproblem, og det absolutte lavpunkt kommer, da hans datter sender ham et brev om, at hun blev gift for 14 dage siden.
I frustration og sorg over sit forspildte liv beslutter Chick sig for at begå selvmord, men det lykkes ikke helt, og da han kommer til sig selv, er den første han ser sin afdøde mor. Nu får Chick en dag sammen med hende, hvor han genoplever sit liv samtidig med, at han finder ud af flere sandheder om sin mor og far.
Det er en smuk fortælling om den store og usagte kærlighed mellem en mor og hendes søn, og hvor stor en betydning den kærlighed har, og Mitch Albom formår at vise den, uden at det bliver klistret og sentimentalt. Den er der bare – konstant – igennem hele Chicks liv. Og da han fortæller sin mor, hvor mislykket hans liv er blevet, og hvor ked af det han er over de fejl, han har lavet hele livet, viser hun ham et træ, hvor hun har snittet ordet PLEASE.
”En bøn om et barn?” Hun nikkede. ”Om mig.” Endnu et nik. ”På et træ?” ”Træer ser op på Gud hele dagen” Jeg skar en grimasse. ”Jeg ved det godt” Hun rakte armene over hovedet, som om hun overgav sig. ”Du er sådan en kliché, mor”. Hun rørte igen ved barken og lavede en lille hmm-lyd. Det virkede, som om hun tænkte over alt det, der var sket siden den eftermiddag, hvor jeg kom til verden. Jeg tænkte på, hvordan lyden monstro ville ændre sig, hvis hun kendte hele historien. ”Nå” sagde hun og gik lidt væk, ”nu ved du, hvor brændende, der var én, der ønskede sig dig, Charley. Det glemmer børn nogen gange. De tror, de er en byrde – ikke et ønske, der er gået i opfyldelse.”
Mitch Albom skriver, så de små hår rejser sig på armene. Han formår at skildre både sorgen og kærligheden aldeles fremragende, og den rejse, som Chick kommer på, åbner ikke bare hans øjne, men også læserens.
Selvom ’En dag mere’ kun er en lille roman på knap 200 sider, så er det en stor fortælling, og jeg håber rigtig mange vil læse den og anbefale den videre til familie og venner. For vi har vel alle brug for tilgivelse indimellem, og hvem vil ikke gerne være et ønske, der er gået i opfyldelse?
Albom, Mitch: 'En dag mere'. Oversat fra amerikansk af Louise Ardenfelt Ravnild efter 'For one more day'. Schultz, 2007. - 172 sider.
Lån bogen på 
eller 
Kommentarer