Anmeldelse
Elliot og voksendyret
- Log ind for at skrive kommentarer
En fin og genkendelig historie om, hvor svært det kan være at blive storebror.
Elliot bor sammen med sin far og mor på Amager Landevej. Han synes, voksne bruger mange mærkelige ord, som han ikke forstår. Elliot elsker at lave pandekager med sin far, og han elsker, når far læser højt. Særligt når han læser ’Plytter Pis’, som i virkeligheden er ’Peter Plys’. Når hans far bander for meget, beder Elliots mor ham om ’salontonen’.
Indimellem bliver Elliot passet hos ’fru Naboen’, eller fru Frederiksen som hun hedder. Hun siger mange sjove ting, og har tre havenisser, der er opkaldt efter hendes afdøde ægtemænd. Desuden ryger fru Naboen som en skorsten, men det er Elliot ligeglad med, og så er han meget glad for hendes gamle puddelhund ’King’. Hun beder ofte Elliot om at ’fise ned efter Billed-Bladet’, og købe noget snolder til sig selv for resten af pengene.
En aften fortæller Elliots forældre, at han snart får en lillesøster. Og det bliver et vendepunkt i Elliots liv. Selvom ’Lille’ el. ’Lulle’ er meget sød, er det som om, at med hendes ankomst, begynder far og mor at vokse sammen til et ’voksendyr’ med to hoveder, som siger og mener det samme; fardyret/mordyret. De registrerer ikke Elliot længere, uanset om han taler babysprog, laver ballade eller bare er på sit værelse. Men så flytter Ricco med tatoveringerne og de store hunde ind ved siden af, og han er god at snakke med.
Anne Grethen Balslev Jørgensen har skrevet en meget fin og genkendelig historie om udfordringerne ved at blive storebror el. storesøster. Idéen med voksendyret er virkelig god. Siden lillesøsterens ankomst er forældrene vokset sammen, så intet kan komme mellem dem. I hvertfald kan Elliot ikke sidde mellem dem længere. Det er en beskrivelse af en tilstand, som man kan se for sig.
Historien understøttes af Anne Pedersens dynamiske lidt groteske illustrationer, der både viser det sammenvoksede voksendyr, også da det udvikler to krokodillehoveder, mødregruppen der sidder i Elliots stue med bryster over det hele, fru Frederiksens store gebis og meget andet. Tekst og illustrationer supplerer hinanden på bedste vis, og bogen kan med fordel læses sammen med børn fra ca. 4 år.
- Log ind for at skrive kommentarer
En fin og genkendelig historie om, hvor svært det kan være at blive storebror.
Elliot bor sammen med sin far og mor på Amager Landevej. Han synes, voksne bruger mange mærkelige ord, som han ikke forstår. Elliot elsker at lave pandekager med sin far, og han elsker, når far læser højt. Særligt når han læser ’Plytter Pis’, som i virkeligheden er ’Peter Plys’. Når hans far bander for meget, beder Elliots mor ham om ’salontonen’.
Indimellem bliver Elliot passet hos ’fru Naboen’, eller fru Frederiksen som hun hedder. Hun siger mange sjove ting, og har tre havenisser, der er opkaldt efter hendes afdøde ægtemænd. Desuden ryger fru Naboen som en skorsten, men det er Elliot ligeglad med, og så er han meget glad for hendes gamle puddelhund ’King’. Hun beder ofte Elliot om at ’fise ned efter Billed-Bladet’, og købe noget snolder til sig selv for resten af pengene.
En aften fortæller Elliots forældre, at han snart får en lillesøster. Og det bliver et vendepunkt i Elliots liv. Selvom ’Lille’ el. ’Lulle’ er meget sød, er det som om, at med hendes ankomst, begynder far og mor at vokse sammen til et ’voksendyr’ med to hoveder, som siger og mener det samme; fardyret/mordyret. De registrerer ikke Elliot længere, uanset om han taler babysprog, laver ballade eller bare er på sit værelse. Men så flytter Ricco med tatoveringerne og de store hunde ind ved siden af, og han er god at snakke med.
Anne Grethen Balslev Jørgensen har skrevet en meget fin og genkendelig historie om udfordringerne ved at blive storebror el. storesøster. Idéen med voksendyret er virkelig god. Siden lillesøsterens ankomst er forældrene vokset sammen, så intet kan komme mellem dem. I hvertfald kan Elliot ikke sidde mellem dem længere. Det er en beskrivelse af en tilstand, som man kan se for sig.
Historien understøttes af Anne Pedersens dynamiske lidt groteske illustrationer, der både viser det sammenvoksede voksendyr, også da det udvikler to krokodillehoveder, mødregruppen der sidder i Elliots stue med bryster over det hele, fru Frederiksens store gebis og meget andet. Tekst og illustrationer supplerer hinanden på bedste vis, og bogen kan med fordel læses sammen med børn fra ca. 4 år.
Kommentarer