Et visuelt og taktilt mesterværk af stor grafisk skønhed med en visionær fortælling om et København i ruiner efter en klimakatastrofe.
Med denne bog har Christian Skovgaard begået et storladent dystopisk værk, der handler om København efter en fremtidig klimakatastrofe. Bogen er også en kærlighedserklæring til København og byens arkitektur, der er gengivet med sans for detaljerne og de skæve vinkler. I tilfælde af, at læseren ikke er stedkendt, findes der et kort i bogen og en liste over de lokationer, personerne kommer forbi på deres rejse gennem den ødelagte by.
Første halvdel af historien beskriver den omfattende klimakatastrofe, der ødelagde civilisationen. En mørk pestsky, der spredes af en vind, der har sin egen vilje. Planter, der forvitres og visner, og mennesket, der degenererer. Anden del handler om en kvinde og en mand, der tager på en form for quest eller farefuld mission, om man vil. Hovedpersonerne er ikke beskrevet i detaljer og bliver en slags arketypiske Adam og Eva figurer, hvor kvinden, ganske som i beretningen om syndefaldet, er noget mere fremme i skoene end manden. Hun er nysgerrig og modig, hvor manden er mere tilbageholdende og forsigtig. Da kvinden beslutter sig for at rejse afsted for at se, hvordan København ser ud, bliver manden således alene tilbage udenfor byen. Ud af bekymring for kvinden fortryder han dog og tager afsted for at redde kvinden og få hende med tilbage.
Som jeg ser det, repræsenterer manden og kvinden i denne del af bogen to fundamentalt forskellige tilgange til fremtiden og til den klimakrise, menneskeheden står overfor. Målet for deres respektive rejser er ikke det samme, og hvor kvinden har blikket rettet mod fremtiden, prøver manden desperat at holde fast på det, der var. Derfor opfatter jeg også bogen som en postapokalyptisk dystopi, men ikke som fuldstændig håbløs, på trods af den noget tunge epilog bagerst. Teksten er ikke just opmuntrende, men alligevel løftes stemningen af den handlekraftige kvinde og af de plantetegninger fra bogen om flora, som manden giver kvinden i afskedsgave inden hendes rejse. Disse flotte tegninger af forskellige blomster som mælkebøtten, tidslen og valmuen inspirerer til tanker om naturens ukuelighed og livskraft.
’Efter København’ er ikke en lille litterær snack, du skal læse for underholdningens skyld, da både tekst og billeder fordrer noget af læseren. Derfor vil bogen nok heller ikke falde i alles smag. Det er et stort anlagt værk, hvor læseren i høj grad bidrager med sin læsning til skabelsen af mening og indhold. Det er science fiction, der på mange måder minder om klassiske postapokalyptiske værker som Verden under vand af J. G. Ballard. Med en klimakatastrofe som præmis føles bogen skræmmende nutidig og relevant og er derfor også vanskellig at lægge fra sig igen.
Kommentarer