Anmeldelse
Dyr for viderekomne af Eva Menasse
Otte sjove, mærkelige og melankolske noveller tager udgangspunkt i forskellige dyr i fortællinger om menneskelige relationer.
Den østrigske forfatter Eva Menasse har skrevet otte noveller om mennesker i forskellige situationer og i forskellige aldre, og hun har beskrevet nogle af de sære og foruroligende tanker, der bor i os alle i større eller mindre grad.
Novellerne handler om menneskelige relationer, hvor de involverede på en eller anden måde er udfordrede af hinanden, især beskriver bogen kærlighed og parforhold.
De otte historier en helt forskellige, men fælles for dem er, at hovedpersonerne er i pressede situationer, hvor det dyriske handlemønster, der bor dybest i vores natur, ikke lader sig skjule.
Novellen ’Opossum’ indledes med en sag om en mand fra Pennsylvania, der blev anklaget for i spirituspåvirket tilstand at have forsøgt at genoplive en opossum med mund til mund. Dyret havde dog været dødt i nogen tid. Resten af novellen handler om den midaldrende mand, der reflekterer over sit mislykkede ægteskab, hvor enhver form for genoplivning også havde været umulig.
Eva Menasses sproglige billeder er frastødende og enormt stærke. I novellen ’Larver’, bliver den tandpasta, som demente Grete betragter til: ”Det er en hvid larve, sagde hun med et smil, uden hår på, men den har mange ben” . En uhyggelig tanke, særligt da hendes tyranniske mand straks efter tvinger tandbørsten med tandpasta ind i munden på hende.
Det er op til læseren at koble dyret fra titlen med historien. Eva Menasse er meget dygtig til at gennemskue kompleksiteten bag menneskers handlinger, og hun tvinger sin læser til at turde genoverveje de forskelle, som mennesker har besluttet er nærmest enorme mellem den menneskelige og den dyriske adfærd.
Novellesamlingen er først udgivelse af Eva Menasse på dansk. Læseren efterlades med dybe print af fortællingerne, som både er sjove, mærkelige, melankolske og helt særlige.
Otte sjove, mærkelige og melankolske noveller tager udgangspunkt i forskellige dyr i fortællinger om menneskelige relationer.
Den østrigske forfatter Eva Menasse har skrevet otte noveller om mennesker i forskellige situationer og i forskellige aldre, og hun har beskrevet nogle af de sære og foruroligende tanker, der bor i os alle i større eller mindre grad.
Novellerne handler om menneskelige relationer, hvor de involverede på en eller anden måde er udfordrede af hinanden, især beskriver bogen kærlighed og parforhold.
De otte historier en helt forskellige, men fælles for dem er, at hovedpersonerne er i pressede situationer, hvor det dyriske handlemønster, der bor dybest i vores natur, ikke lader sig skjule.
Novellen ’Opossum’ indledes med en sag om en mand fra Pennsylvania, der blev anklaget for i spirituspåvirket tilstand at have forsøgt at genoplive en opossum med mund til mund. Dyret havde dog været dødt i nogen tid. Resten af novellen handler om den midaldrende mand, der reflekterer over sit mislykkede ægteskab, hvor enhver form for genoplivning også havde været umulig.
Eva Menasses sproglige billeder er frastødende og enormt stærke. I novellen ’Larver’, bliver den tandpasta, som demente Grete betragter til: ”Det er en hvid larve, sagde hun med et smil, uden hår på, men den har mange ben” . En uhyggelig tanke, særligt da hendes tyranniske mand straks efter tvinger tandbørsten med tandpasta ind i munden på hende.
Det er op til læseren at koble dyret fra titlen med historien. Eva Menasse er meget dygtig til at gennemskue kompleksiteten bag menneskers handlinger, og hun tvinger sin læser til at turde genoverveje de forskelle, som mennesker har besluttet er nærmest enorme mellem den menneskelige og den dyriske adfærd.
Novellesamlingen er først udgivelse af Eva Menasse på dansk. Læseren efterlades med dybe print af fortællingerne, som både er sjove, mærkelige, melankolske og helt særlige.
Kommentarer