Det er svært at lære at acceptere sig selv og tænke, at man er god nok, som man er. Måske man skal gøre et eller andet, så alle de andre ser en og synes, man er noget særligt?
Billedbogens hovedperson er den hvide kat, Kiki. Hun ser sig selv i spejlet og synes, at hun er så kedelig. Slet ikke iøjnefaldende som sine farvestrålende venner, mariehønen, fuglen eller elefanten. Hun vil være noget særligt.
Kiki finder sit tegnegrej frem og prøver at få nogle farver malet på sin hvide pels. Hun maler orange cirkler på sine bagben, men orange Sommerfugl sidder bare og beundrer sit eget spejlbillede i vandet og ser slet ikke på Kiki. Hun dypper sin ene forpote i gul maling og skynder sig at vise sin ven giraffen poten, men Giraf kigger heller ikke engang på hende. Med blå tegninger om sine øjne, spørger hun Påfugl, hvad den synes? Den synes, at hun er ligeså pæn som den selv. Først da hun ved et uheld vælter malerbøtterne med den lilla maling, og alt bliver lilla inklusiv hende selv og hendes katteven Toby, er der endeligt en der ser hende. Nu kan hende og Toby lege med alle farverne, og det er skægt. De bliver de flotteste dyr i verden. Kikis mor roser dem, men putter dem alligevel i bad til sidst. Mon Toby også synes, hun er noget særligt, når den lilla maling er vasket af, og hun igen bare er en kedelig hvid kat?
Hollandske Sam Loman har både skrevet denne fine historie og illustreret den. Illustrationerne understøtter teksten rigtigt fint og fungerer ekspanderende, så det visuelle udtryk bliver en forlængelse af teksten.
Det er en rigtigt sød historie om at kunne lide sig selv, som man er, og ikke bekymre sig så meget om, hvad andre mener om en. Et supervigtigt budskab, som man kan snakke om i en højtlæsningssituation. Fra ca. 3 år.
Kommentarer