Anmeldelse
Du af Caroline Kepnes
Velkomponeret og ubehageligt fængslende psykologisk thriller om besættelse, vrangforestillinger og psykopati forklædt som kærlighed.
”Du træder ind i boghandlen og holder hånden på døren, for at den ikke skal smække i med et brag. Du smiler forlegen over at være sådan en pæn pige, og dine negle er ulakerede, og din sweater med V-udskæring er beige, og det er umuligt at se, om du har bh på, men jeg tror det ikke. Du er så ren, at du er beskidt, og du mumler dit første ord til mig – hej – hvor de fleste bare ville gå forbi, men ikke dig, i dine løsthængende lyserøde jeans, en lyserød som taget direkte ud af ’Charlottes tryllespind’, og hvor kom du lige fra?”
Joe arbejder i en boghandel, og da Guinevere Beck en dag træder derind, får hans liv en ny mening. Han bliver besat af Beck, som han drømmer om et liv sammen med. Og han nøjes ikke med at drømme.
”Du” er Caroline Kepnes debut som forfatter, men hun har tidligere skrevet både manuskripter og arbejdet som journalist. Meget interessant har hun valgt at skrive hele romanen ud fra Joes synsvinkel, som citatet i starten viser, og selvom jeg lige skulle vænne mig til det, fungerer det fremragende og sætter for alvor Joes besættelse på spidsen.
Alt, hvad vi får at vide om de øvrige personer i romanen, fortælles via Joes antagelser, og selvom vi kan læse med i Becks mail- og twitterkorrespondence, ved vi aldrig rigtigt, hvad hun tænker og føler. Til gengæld ved vi præcist, hvad Joe tænker, og langsomt finder vi ud af mere om ham og hans fortid, end vi har lyst til at vide.
’Du’ er både fremragende skrevet og ubehagelig at læse. Mødet med Joe er et indblik i en psykopats forkvaklede hjerne, og det er dybt foruroligende læsning. Og selvom Joe ser Beck i forelskelsens lys og derfor bortforklarer det, der ikke passer ind i hans fantasi, så fremstår heller ikke Beck specielt sympatisk, jo længere ind i romanen vi kommer, så som læser hænger vi hele tiden i en uvished om, hvordan det dog ender.
Jeg var både fascineret og frastødt under læsningen, men jeg kan bestemt anbefale ’Du’, hvis man er til isnende psykologiske thrillers, der giver sig god tid til at trænge dybt ind i sjælen.
Af andre romaner om stalking og besættelse kan også anbefales ’Den nye pige’ af Penelope Evans (i øvrigt også en debutroman), ’(intet nummer)’ af Irene Pedersen samt ’Offer for en samler’ af John Fowles.
Velkomponeret og ubehageligt fængslende psykologisk thriller om besættelse, vrangforestillinger og psykopati forklædt som kærlighed.
”Du træder ind i boghandlen og holder hånden på døren, for at den ikke skal smække i med et brag. Du smiler forlegen over at være sådan en pæn pige, og dine negle er ulakerede, og din sweater med V-udskæring er beige, og det er umuligt at se, om du har bh på, men jeg tror det ikke. Du er så ren, at du er beskidt, og du mumler dit første ord til mig – hej – hvor de fleste bare ville gå forbi, men ikke dig, i dine løsthængende lyserøde jeans, en lyserød som taget direkte ud af ’Charlottes tryllespind’, og hvor kom du lige fra?”
Joe arbejder i en boghandel, og da Guinevere Beck en dag træder derind, får hans liv en ny mening. Han bliver besat af Beck, som han drømmer om et liv sammen med. Og han nøjes ikke med at drømme.
”Du” er Caroline Kepnes debut som forfatter, men hun har tidligere skrevet både manuskripter og arbejdet som journalist. Meget interessant har hun valgt at skrive hele romanen ud fra Joes synsvinkel, som citatet i starten viser, og selvom jeg lige skulle vænne mig til det, fungerer det fremragende og sætter for alvor Joes besættelse på spidsen.
Alt, hvad vi får at vide om de øvrige personer i romanen, fortælles via Joes antagelser, og selvom vi kan læse med i Becks mail- og twitterkorrespondence, ved vi aldrig rigtigt, hvad hun tænker og føler. Til gengæld ved vi præcist, hvad Joe tænker, og langsomt finder vi ud af mere om ham og hans fortid, end vi har lyst til at vide.
’Du’ er både fremragende skrevet og ubehagelig at læse. Mødet med Joe er et indblik i en psykopats forkvaklede hjerne, og det er dybt foruroligende læsning. Og selvom Joe ser Beck i forelskelsens lys og derfor bortforklarer det, der ikke passer ind i hans fantasi, så fremstår heller ikke Beck specielt sympatisk, jo længere ind i romanen vi kommer, så som læser hænger vi hele tiden i en uvished om, hvordan det dog ender.
Jeg var både fascineret og frastødt under læsningen, men jeg kan bestemt anbefale ’Du’, hvis man er til isnende psykologiske thrillers, der giver sig god tid til at trænge dybt ind i sjælen.
Af andre romaner om stalking og besættelse kan også anbefales ’Den nye pige’ af Penelope Evans (i øvrigt også en debutroman), ’(intet nummer)’ af Irene Pedersen samt ’Offer for en samler’ af John Fowles.
Kommentarer