Anmeldelse
Drenge græder ikke
Velfortalt og rystende roman om professionel ungdomsfodbold i Danmark.
Carl-Christian Okking har været ungdomselitespiller i Esbjerg for EfB Akademi fra 2017-19. Han er vokset op i Næstved, og det er meget klart, at han trækker på personlige erfaringer i romanen 'Drenge græder ikke', som handler om 17-årige Alexander, der er virkelig dygtig til fodbold.
I begyndelsen af bogen spiller Alexander i Næstved, hvor han har en kæreste, som han er glad for, og en rigtig god ven, som også spiller på hans hold. Han har som mange andre fodbolddrenge en drøm om at blive professionel, og han har så meget talent og viljestyrke, at han bliver tilbudt en kontrakt for EfB Akademi, som fodrer Esbjergs førstehold.
Alexander flytter ind på et kollegieværelse under flotte forhold med udsigt mod Fanø sammen med stjernespilleren Kris, som han ser meget op til. Man får hurtigt en opfattelse af, at der er et hårdt hierarki mellem de unge spillere, som også næres af trænerne. Det bliver virkelig grelt, da deres umiddelbart sympatiske træner Miguel bliver købt af FC Midtjylland, og Kris får at vide, at han kan komme med på et senere tidspunkt. Herefter får holdet en ny, hård træner.
Jeg vil ikke røbe for meget af handlingen, som bliver meget intens og nervepirrende, men det er ikke for afslørende at fortælle, at en giftig maskulinitet folder sig ud i fortællingen, og at Alexander og nogle af de andre ungdomsspillere kommer ud for nogle temmelig uhyggelige problemstillinger af den grund.
Carl-Christian Okking er en ung forfatter, der har skrevet en autentisk skildring af noget, som han tydeligvis har mærket på egen krop. Romanen skriver sig flot ind i det øgede fokus på konkurrence i sportsverdenen og de menneskelige omkostninger. Nævnes bør i den sammenhæng også Mestrene af Malte Tellerup.
Velfortalt og rystende roman om professionel ungdomsfodbold i Danmark.
Carl-Christian Okking har været ungdomselitespiller i Esbjerg for EfB Akademi fra 2017-19. Han er vokset op i Næstved, og det er meget klart, at han trækker på personlige erfaringer i romanen 'Drenge græder ikke', som handler om 17-årige Alexander, der er virkelig dygtig til fodbold.
I begyndelsen af bogen spiller Alexander i Næstved, hvor han har en kæreste, som han er glad for, og en rigtig god ven, som også spiller på hans hold. Han har som mange andre fodbolddrenge en drøm om at blive professionel, og han har så meget talent og viljestyrke, at han bliver tilbudt en kontrakt for EfB Akademi, som fodrer Esbjergs førstehold.
Alexander flytter ind på et kollegieværelse under flotte forhold med udsigt mod Fanø sammen med stjernespilleren Kris, som han ser meget op til. Man får hurtigt en opfattelse af, at der er et hårdt hierarki mellem de unge spillere, som også næres af trænerne. Det bliver virkelig grelt, da deres umiddelbart sympatiske træner Miguel bliver købt af FC Midtjylland, og Kris får at vide, at han kan komme med på et senere tidspunkt. Herefter får holdet en ny, hård træner.
Jeg vil ikke røbe for meget af handlingen, som bliver meget intens og nervepirrende, men det er ikke for afslørende at fortælle, at en giftig maskulinitet folder sig ud i fortællingen, og at Alexander og nogle af de andre ungdomsspillere kommer ud for nogle temmelig uhyggelige problemstillinger af den grund.
Carl-Christian Okking er en ung forfatter, der har skrevet en autentisk skildring af noget, som han tydeligvis har mærket på egen krop. Romanen skriver sig flot ind i det øgede fokus på konkurrence i sportsverdenen og de menneskelige omkostninger. Nævnes bør i den sammenhæng også Mestrene af Malte Tellerup.
Kommentarer