Bloddryppende thriller om en gammel egyptisk forbandelse, en uretmæssig fængsling og en psykopatisk morder
Aloysius Pendergast befinder sig i et flugtsikkert fængsel, uretmæssigt anklaget for mord – et mord, som hans bror Diogenes har begået. Og mens Aloysius er spærret inde, forbereder Diogenes en bestialsk forbrydelse.
Aloysius har dog stadig allierede udenfor fængslet. Vicekommisær Vincent D’Agosta gør, hvad han kan for at få Aloysius ud. Et foretagende, der virker som en håbløs opgave.
Uvidende om alt dette arbejder Nora Kelly fra New Yorks Naturhistoriske Museum på højtryk. Trofaste læsere af Preston/Lincoln husker måske, at museet også var scenen for romanen "Forbandelsen", og jeg skal love for, at det heller ikke denne gang er et rart sted at befinde sig. Nora er nemlig ved at færdiggøre en udstilling, som skal udmunde i genåbningen af Senefs Gravkammer. Et gravkammer, der sten for sten er hentet fra Egypten og genopført i kælderen under museet. Og et gravkammer som tilsyneladende er ramt af en forbandelse.
"Dødebogen" er 3. del af trilogien med agent Pendergast i hovedrollen. De to foregående hedder "I pagt med djævlen" og "Dødedans", og det anbefales at læse dem først.
Aloysius og Diogenes er begge nærmest overnaturlige begavelser, der fungerer som hinandens modpol. Diogenes bruger sit intellekt på grusomme forbrydelser, mens Aloysius bruger sit til at bekæmpe kriminalitet. En nærliggende sammenligning er Sherlock Holmes og hans ærkefjende Moriarty, som også begge er intelligente og komplekse personer.
Preston og Lincoln har skrevet en effektiv roman, hvor spændingskurven hele tiden stiger. Samtidig er der lagt spor ud, så læseren har en chance for at gætte med. Fortællervinklen skifter hele tiden, hvilket putter nye lag ind i den komplekse historie og er med til at øge spændingen helt frem til sidste side. Prestons tidligere karriere ved et naturhistorisk museum er med til at gøre bogen troværdig på trods af det komplicerede plot.
Det er underholdende og til tider bloddryppende, så er du til en god thriller, er "Dødebogen" et godt bud.
Oversat af Per Vadmand. Aschehoug, 2007. 448 sider.
Kommentarer