Anmeldelse
Det læsende menneske : hvad sker der med os, når vi læser litteratur? af Lars Theil Münster
- Log ind for at skrive kommentarer
Interessant bog til den engagerede lystlæser eller fagperson, der interesserer sig for litteraturen og dens mange muligheder for at betragte verden med andre øjne.
'Det læsende menneske' undersøger, hvordan vi læser, hvorfor vi læser, og hvad vi får ud af at læse.
Lars Theil Münster indleder bogen med at stille spørgsmålet om, hvordan vi læser litteratur. Dette besvarer han ikke, men han får os læsere til at overveje det ved at stille meget forskellige værker op og stille spørgsmål ved, om objektivitet eksisterer, når man læser, og om man kan læse og forstå en anden gruppe eller type af mennesker. Han giver desuden eksempler på, hvad der skaber mangfoldige læseoplevelser. Det er på ingen måde tørt eller kedeligt at læse om læsning, selvom det er en smule teoretisk.
Spørgsmålet om, hvorfor vi læser, gives der naturligvis ikke noget entydigt svar på. Men det forventer vi heller ikke. Der er lige så mange grunde, som der er mennesker. For at blive underholdt, udfordret eller for at blive klogere. Litteraturen tilbyder os et sprogligt rum, hvor vi kan tale om det dybe indeni. Ifølge Løgstrup er litteraturen en måde, hvorpå vi kan kaste et privilegeret blik på tilværelsen. Den tilværelse vi er en del af, men som fra vores eget perspektiv ofte bliver rodet og uigennemsigtig. Gennem læsningen kan vi betragte verden på afstand, men med et større overblik, som også tilbyder selvindsigt.
Hvad vi får ud af at læse, handler i høj grad også om den indsigt, vi får i andre menneskers liv. "Theory of Mind" er menneskets evne til at sætte sig i andre menneskers sted, og dette udgangspunkt bruger forfatteren til at undersøge, hvilke psykologiske effekter læsning har. Læsningen kan blandt andet forstærke evnen til at se andre mennesker indefra og sig selv udefra og skabe "litterær empati".
Når man læser, er man ikke selv herre over, hvad der påvirker en, så man sidder med tårer i øjnene. Hvis man efterfølgende tænker over, hvorfor man reagerede, som man gjorde, kan man lære meget om sig selv, og hvad der er vigtigt. Vi læser, fordi vi gerne vil forstå, hvordan andre mennesker tænker. Under læsning kan vi træde ind og ud af andres liv, noget vi ikke har mulighed for i virkeligheden, og betragte tilværelsen udefra for derigennem bedre at kunne overskue vores egen situation.
'Det læsende menneske er en overskuelig og spændende bog til alle, der interesserer sig for læsningens gode egenskaber.

Kommentarer