En uafrystelig historie om kærlighed, længsel, håb og fare under Holocaust.
Historien tager sin begyndelse på et tog fyldt med deporterede franske jøder, der er på vej mod en ukendt skæbne. I toget befinder sig blandt andet en familie bestående af et ungt par med deres tvillingespædbørn. Moren kæmper for at holde børnene mætte, men hun er selv meget afkræftet, og hun har kun mælk til det ene barn. Faren træffer derfor en frygtelig beslutning. Han griber ned mod sin kone og børn, tager fat om det første barn, han får fat på, og kaster det af på en tilfældig station. Ironisk er det, at det barn, der bliver på toget, møder den værste skæbne.
Sideløbende er fortællingen om et fattigt ægtepar, hvor manden er skovhugger, og hvor konen sørger dybt over, at de ikke kan få et barn. Som i de fleste eventyr, bliver det jødiske pars tab den stakkels skovhuggerskes gevinst. Den fattige kone finder det lille barn, der er svøbt i det smukkeste sjal med sølv- og guldtråde. Hun finder også uventet hjælp fra en vansiret mand i skoven, da hendes egen mand umiddelbart er stor modstander af at hjælpe et jødisk barn. Samtidig er faren til tvillingerne, der arbejder i koncentrationslejren, helt besat af tanken om at finde det barn, han kastede ud fra toget.
Det er en historie om kærlighedens kraft og om forløsning, både for børnenes far, men også for de mennesker, der hjælper det lille barn. Desuden er historien noget så sjældent som en håbefuld Holocaust-historie. Som læser kan man ikke lade være med at spekulere på, om det virkeligt kan kategoriseres som et eventyr, når det eksisterer i disse frygtelige historiske rammer, men det er hovedsageligt en historie om, hvor langt mennesker er villige til at gå for kærligheden, og det er i sig selv eventyrligt.
Historiens forfatter blev deporteret til Auschwitz med sine forældre som 3-årig. Hans far kom aldrig hjem igen.
Kommentarer