Anmeldelse
Det andet mål af Jonas Karlsson
- Log ind for at skrive kommentarer
En samling noveller der blander almindelighed og absurditet til ug med kryds og slange.
Jeg gør ikke så meget i noveller – men det hænder at der er en forfatter der vække min interesse, for eksempel Jonas Karlsson, som jeg kender som en ganske nydelig svensk skuespiller. Han debuterede i 2007 med nærværende novellesamling, som har høstet mange roser i Sverige. Og fra mig skal den også have ros. Jonas Karlsson skriver rigtig fint, og han får tegnet nogle interessante karakterer, hvilket ikke altid er nemt i novellegenren. Næsten hver novelle kan ses som et fragment af én samlet historie, mange personer og steder går igen men hver gang fra en ny synsvinkel.
Man kan vælge at læse hver novelle for sig – de kan, i sagens natur, sagtens stå alene, og nogle af dem står rent faktisk alene, bl.a. historien om en lotteriseddel med nummeret 69 som ifølge forfatteren også kan ses som nummer 96 – hvilket afstedkommer ravage i en børnehave! Nu er det så bare sådan at 69 altid vil være 69, selvom du vender det på hovedet! Numrene vil da også blive ændret til 66 kontra 99 i andet svenske oplag af novellesamlingen. 69 og 96 er for at lure om læseren er vågen, eller om man lader sig narre af det optiske bedrag – hvilket jeg gjorde i første omgang.
Man kan også vælge at læse alle noveller i et stræk. Så skal man bare lige koncentrere sig lidt ekstra, da "jeg-personen" i én novelle reduceres til en birolle i en anden novelle og omvendt. Og pludselig er der flere personer, handlinger og begivenheder at holde styr på, og de fletter sig lystigt ind imellem hinanden uden tanke for tid.
Når man er ved at være ved vejs ende, bliver der også lige slået en ekstra krølle på, og det overordnede billede, man troede man havde nogenlunde styr på, bliver vendt på hovedet. Man får lyst til at dissekere hele samlingen, læse den baglæns og sidelæns og nedfælde et sindigt oversigtsskema for at lure hemmeligheden. Det vælger jeg dog ikke at gøre, så har jeg nemlig lidt at gå og tænke over, og måske falder brikkerne pludselig på plads af sig selv.
- Log ind for at skrive kommentarer
En samling noveller der blander almindelighed og absurditet til ug med kryds og slange.
Jeg gør ikke så meget i noveller – men det hænder at der er en forfatter der vække min interesse, for eksempel Jonas Karlsson, som jeg kender som en ganske nydelig svensk skuespiller. Han debuterede i 2007 med nærværende novellesamling, som har høstet mange roser i Sverige. Og fra mig skal den også have ros. Jonas Karlsson skriver rigtig fint, og han får tegnet nogle interessante karakterer, hvilket ikke altid er nemt i novellegenren. Næsten hver novelle kan ses som et fragment af én samlet historie, mange personer og steder går igen men hver gang fra en ny synsvinkel.
Man kan vælge at læse hver novelle for sig – de kan, i sagens natur, sagtens stå alene, og nogle af dem står rent faktisk alene, bl.a. historien om en lotteriseddel med nummeret 69 som ifølge forfatteren også kan ses som nummer 96 – hvilket afstedkommer ravage i en børnehave! Nu er det så bare sådan at 69 altid vil være 69, selvom du vender det på hovedet! Numrene vil da også blive ændret til 66 kontra 99 i andet svenske oplag af novellesamlingen. 69 og 96 er for at lure om læseren er vågen, eller om man lader sig narre af det optiske bedrag – hvilket jeg gjorde i første omgang.
Man kan også vælge at læse alle noveller i et stræk. Så skal man bare lige koncentrere sig lidt ekstra, da "jeg-personen" i én novelle reduceres til en birolle i en anden novelle og omvendt. Og pludselig er der flere personer, handlinger og begivenheder at holde styr på, og de fletter sig lystigt ind imellem hinanden uden tanke for tid.
Når man er ved at være ved vejs ende, bliver der også lige slået en ekstra krølle på, og det overordnede billede, man troede man havde nogenlunde styr på, bliver vendt på hovedet. Man får lyst til at dissekere hele samlingen, læse den baglæns og sidelæns og nedfælde et sindigt oversigtsskema for at lure hemmeligheden. Det vælger jeg dog ikke at gøre, så har jeg nemlig lidt at gå og tænke over, og måske falder brikkerne pludselig på plads af sig selv.
Kommentarer