Små piger forsvinder for senere at blive fundet hængte iført dukketøj. Romanen vil en hel masse, men lever ikke helt op til det, den lover.
En pige på seks år findes hængt i en skov. Hun har en gammeldags dukkekjole på og et skilt om halsen, hvor der står: ”Jeg rejser alene”. Politiet og byens befolkning er i højeste alarmberedskab både for at passe på pigerne og at få sagen opklaret. Mia Krüger, som ellers var rejst langt væk for at gøre en ende på sit liv, samarbejder igen med Holger Munch om at opklare denne sag.
Snart finder de ud af, at den hængte pige kun er den første i rækken, så der er tale om en seriemorder her. Da Mia opdager, at der er en forbindelse til en tidligere sag, som aldrig blev opklaret, ændrer sagen sig. Der er rigtig mange tråde at følge her, for eksempel bor der en religiøs, fanatisk sekt i skoven eller måske én, som ønsker sig et barn, men ingen kan få.
Romanen er den første i en serie med Mia Krüger og Holger Munch. Forfatterens navn er pseudonym for manuskriptforfatteren Froder Sander Øien, og dette er hans debut som krimiforfatter.
Der er et kæmpe persongalleri og et utal af begivenheder, som griber ind i hinanden. Samtidig går det derudaf i et hektisk tempo, og læseren mister overblikket. Der er rigtig mange makabre detaljer, som fylder meget i historien, og alligevel fungerer plottet fint. Læseren bliver totalt overmandet her og sluger side efter side. Romanen vil en hel masse, men lever ikke helt op til det, den lover, fordi der er så meget, der lige skal med, for eksempel den religiøse sekt i skoven, de små drenge og den transseksuelle bartender.
Sprogligt er der ikke de store variationer. Det er meget dagligdags, og der er ikke små fine detaljer, som man kan læne sig tilbage og nyde. Det betyder også, at dialogerne bliver dårlige og virker kunstige. Desværre virker historien konstrueret og urealistisk, så der er helt klart noget at arbejde videre med i den næste roman.
Kommentarer