Anmeldelse
Denne historie af Alessandro Baricco
- Log ind for at skrive kommentarer
Italiensk for viderekomne, magisk roman om den ultimative drømmer
Ultimos skæbne er racerbanen, som konstruktion og livsværk. Romanen strækker sig henover det 20. århundrede fra 1903 til 1969, 'Denne historie' er den personlige skæbnehistorie i den store historie.
Ultimos livsbane indledes, da han sammen med sin far Libero Parri, oplever et automobil.
Faderen bliver herefter besat af biler og opgiver sin bondetilværelse for at investere hele familiens fremtid i Garage Libero Parri. Der kommer sjældent kunder, men syv år efter åbningen er motorsports-entusiasten grev d´Ambrosio løbet tør for benzin og spørger: "Ikke for at være uhøflig, men hvad fanden er meningen med at åbne et automobilværksted i den her mudderpøl?". Det bliver starten på et venskab, hvor Libero bliver grevens mekaniker for 40 lire om dagen. Det ender brat i en dødsulykke, som mange af tidens væddeløb var præget af.
Næste scene åbner op i september 1917 ved det italienske frontafsnit Caporetto. Læseren befindes sig sammen med Ultimo i 1. verdenskrigs vanvittige skyttegravskaos.
Tredje skelsættende begivenhed udspiller sig i USA 1923 i mødet med den landflygtige pianist af russisk adel Elizaveta.
Fælles for bilen, krigen og forelskelsen i Elizaveta er den opløsende energi, som i Ultimos hjerne må komprimeres i en samlende orden. Løsningen og meningen for Ultimo er at anlægge en racerbane med 18 kurver, som i sin fuldendte konstruktion gengiver hans liv, når den gennemkøres i høj fart. Ultimo - og dermed drømmen om racerbanen - forsvinder ud af romanen i 1950erne.
Men den lever videre i den nu styrtende rige Elizaveta, som i sin iver efter at finde Ultimos bane, søger at slukke sin længsel efter den ungdoms kærlighed til Ultimo, som aldrig blev realiseret.
Den åbne vej er et billede på det uforudsigelige og potentielt kaotiske liv, mens banen er orden, idet: ”smuk er kun den vej, der fører mod sig selv”.
Ultimos bane er en kunstnerisk skabelse, ligesom Bariccos roman er det. Lad os håbe læser, at denne fantastiske roman, der har et væld af flotte scener og dialoger i sig, der egner sig fortrinligt til biograflærredet, også ender som filmværk
- Log ind for at skrive kommentarer
Italiensk for viderekomne, magisk roman om den ultimative drømmer
Ultimos skæbne er racerbanen, som konstruktion og livsværk. Romanen strækker sig henover det 20. århundrede fra 1903 til 1969, 'Denne historie' er den personlige skæbnehistorie i den store historie.
Ultimos livsbane indledes, da han sammen med sin far Libero Parri, oplever et automobil.
Faderen bliver herefter besat af biler og opgiver sin bondetilværelse for at investere hele familiens fremtid i Garage Libero Parri. Der kommer sjældent kunder, men syv år efter åbningen er motorsports-entusiasten grev d´Ambrosio løbet tør for benzin og spørger: "Ikke for at være uhøflig, men hvad fanden er meningen med at åbne et automobilværksted i den her mudderpøl?". Det bliver starten på et venskab, hvor Libero bliver grevens mekaniker for 40 lire om dagen. Det ender brat i en dødsulykke, som mange af tidens væddeløb var præget af.
Næste scene åbner op i september 1917 ved det italienske frontafsnit Caporetto. Læseren befindes sig sammen med Ultimo i 1. verdenskrigs vanvittige skyttegravskaos.
Tredje skelsættende begivenhed udspiller sig i USA 1923 i mødet med den landflygtige pianist af russisk adel Elizaveta.
Fælles for bilen, krigen og forelskelsen i Elizaveta er den opløsende energi, som i Ultimos hjerne må komprimeres i en samlende orden. Løsningen og meningen for Ultimo er at anlægge en racerbane med 18 kurver, som i sin fuldendte konstruktion gengiver hans liv, når den gennemkøres i høj fart. Ultimo - og dermed drømmen om racerbanen - forsvinder ud af romanen i 1950erne.
Men den lever videre i den nu styrtende rige Elizaveta, som i sin iver efter at finde Ultimos bane, søger at slukke sin længsel efter den ungdoms kærlighed til Ultimo, som aldrig blev realiseret.
Den åbne vej er et billede på det uforudsigelige og potentielt kaotiske liv, mens banen er orden, idet: ”smuk er kun den vej, der fører mod sig selv”.
Ultimos bane er en kunstnerisk skabelse, ligesom Bariccos roman er det. Lad os håbe læser, at denne fantastiske roman, der har et væld af flotte scener og dialoger i sig, der egner sig fortrinligt til biograflærredet, også ender som filmværk
Kommentarer