Anmeldelse
Den vilde fest af Joseph Moncure
- Log ind for at skrive kommentarer
Barsk fortælling om USA i 1920’erne, hvor mange måtte kæmpe hårdt for lykken, er en fascinerende historie på vers, der hylder mottoet Lev stærkt, dø ung!
Første udgave af bogen udkom i 1928 i USA og blev både forbudt og censureret. Den blev vurderet som upassende på grund af dens erotiske karakter, men blev læst i det skjulte som en hyldest til livet og jazz.
Grundlæggende er bogen bygget op om et trekantsdrama. I 1920'ere finder den letlevende stepdanserinde Queenie sammen med den barske, alkoholiserede og temperamentsfulde Burrs, der optræder som gøgler. Det meget umage par beslutter sig for at holde en fest, hvor de inviterer en broget flok af mennesker. Festen virker umiddelbart som en succes, indtil den unge fyr Black dukker op. Queenie bliver meget betaget af ham, og de har en affære. Efterhånden som folk til festen får mere og mere at drikke, udvikler det sig med slagsmål, hor, og det der er værre. Trekantsdramaet ender i et jalousiopgør, hvor Black skyder Burrs, men straks efter arresteres af politiet, som naboen har tilkaldt.
Handlingen eskalerer gennem fortællingen, og efterhånden som bogen skrider frem, bliver det hele mere og mere vildt og surrealistisk. Der bliver mere vold i historien, mere sex og større kynisme. Joseph Moncure March har skrevet historien i vers og enkle rim for at give fornemmelsen af jazzens særlige rytmer.
Bogen er et langt digt skrevet af amerikanske Joseph Moncure March (1899-1977). der arbejdede som redaktør, filmmanuskriptforfatter og dokumentarist. Da ’Den vilde fest’ udkom, var det tre år siden, F. Scott Fitzgerald havde udgivet romanen Den store Gatsby, som også beskrev både livsleden og det hektiske forlystelsesliv i 1920’erne.
Den danske oversættelse er lavet af Peter Laugesen, tegninger og layout er udarbejdet af Art Spiegelman, som er illustrator. Han genoplivede værket, og i USA var han med til at sætte fokus på samfundskritiske tegneserier, som var en del af 1960’ernes undergrundskultur. Han er kendt for serien Maus, som betegnes som tegneserieverdens første grafiske roman. Udgivelsen indeholder også den originale engelske udgave.
Spiegelmans illustrationer er skarpe og passer rigtigt godt til den intense og dystre historie. Efterhånden som man arbejder sig ind i historien, begynder man at forstå versenes styrke som akkompagnement til fortællingen, og man begynder at se udgivelsen som mere end blot en kunstnerisk måde at skabe en historie på. Fortællingen er et stærkt billede på intensiteten, der eksisterede i kølvandet på en krig, der havde kostet mange millioner mennesker livet og på den fornyede velstand, USA oplevede. Følgerne var ændrede livsvilkår, kvinderne fik stemmeret og større frihed, nyrige mennesker brugte deres tid på at gå til Jazzkoncerter, og mange nød ulovlig alkohol fra det sorte marked.
En fascinerende historie i et spændende format, som jeg personligt er blevet ret begejstret for på grund af dens særegenhed og den rigtig gode fortælling.
- Log ind for at skrive kommentarer
Barsk fortælling om USA i 1920’erne, hvor mange måtte kæmpe hårdt for lykken, er en fascinerende historie på vers, der hylder mottoet Lev stærkt, dø ung!
Første udgave af bogen udkom i 1928 i USA og blev både forbudt og censureret. Den blev vurderet som upassende på grund af dens erotiske karakter, men blev læst i det skjulte som en hyldest til livet og jazz.
Grundlæggende er bogen bygget op om et trekantsdrama. I 1920'ere finder den letlevende stepdanserinde Queenie sammen med den barske, alkoholiserede og temperamentsfulde Burrs, der optræder som gøgler. Det meget umage par beslutter sig for at holde en fest, hvor de inviterer en broget flok af mennesker. Festen virker umiddelbart som en succes, indtil den unge fyr Black dukker op. Queenie bliver meget betaget af ham, og de har en affære. Efterhånden som folk til festen får mere og mere at drikke, udvikler det sig med slagsmål, hor, og det der er værre. Trekantsdramaet ender i et jalousiopgør, hvor Black skyder Burrs, men straks efter arresteres af politiet, som naboen har tilkaldt.
Handlingen eskalerer gennem fortællingen, og efterhånden som bogen skrider frem, bliver det hele mere og mere vildt og surrealistisk. Der bliver mere vold i historien, mere sex og større kynisme. Joseph Moncure March har skrevet historien i vers og enkle rim for at give fornemmelsen af jazzens særlige rytmer.
Bogen er et langt digt skrevet af amerikanske Joseph Moncure March (1899-1977). der arbejdede som redaktør, filmmanuskriptforfatter og dokumentarist. Da ’Den vilde fest’ udkom, var det tre år siden, F. Scott Fitzgerald havde udgivet romanen Den store Gatsby, som også beskrev både livsleden og det hektiske forlystelsesliv i 1920’erne.
Den danske oversættelse er lavet af Peter Laugesen, tegninger og layout er udarbejdet af Art Spiegelman, som er illustrator. Han genoplivede værket, og i USA var han med til at sætte fokus på samfundskritiske tegneserier, som var en del af 1960’ernes undergrundskultur. Han er kendt for serien Maus, som betegnes som tegneserieverdens første grafiske roman. Udgivelsen indeholder også den originale engelske udgave.
Spiegelmans illustrationer er skarpe og passer rigtigt godt til den intense og dystre historie. Efterhånden som man arbejder sig ind i historien, begynder man at forstå versenes styrke som akkompagnement til fortællingen, og man begynder at se udgivelsen som mere end blot en kunstnerisk måde at skabe en historie på. Fortællingen er et stærkt billede på intensiteten, der eksisterede i kølvandet på en krig, der havde kostet mange millioner mennesker livet og på den fornyede velstand, USA oplevede. Følgerne var ændrede livsvilkår, kvinderne fik stemmeret og større frihed, nyrige mennesker brugte deres tid på at gå til Jazzkoncerter, og mange nød ulovlig alkohol fra det sorte marked.
En fascinerende historie i et spændende format, som jeg personligt er blevet ret begejstret for på grund af dens særegenhed og den rigtig gode fortælling.
Kommentarer