Denne velfortalte spanske debutroman gør indtryk med sit budskab om, at historien gentager sig.
Jødeforfølgerne tager til i Berlin sidst i 30’erne, og den rige familie Rosenthal beslutter sig for at flygte til USA via Havanna om bord på skibet St. Louis. Men selv om alle passagerne har fået indrejsetilladelse, er det kun et fåtal af passagerne, der får lov til at gå i land på Cuba.
På sin 12 års fødselsdag i 2014 får Anna i New York en pakke fra Havanna, hvor hendes far blev født. Anna har aldrig kendt noget til farens familie, og han døde i New York den 21. september i 2001, inden hun blev født. Hun ved kun, at at faren voksede op hos sin tante Hannah i Havanna, men hende har de ikke haft forbindelse med. Pakken kommer imidlertid fra Hannah, som nu er blevet 87 år, og den indeholder masser af fotos og negativer og et tysk blad fra 1939 med et billede af en smilende lyshåret pige på forsiden, et ansigt, der ligner Annas meget. Moderen beslutter sig til at rejse til Havanna sammen med Anna for at træffe Tante Hannah, og langsomt oprulles familiens sørgelige historie.
Hannahs jødiske familie bliver forfulgt i Berlin, og det lykkes dem at få plads på damperen St. Louis sammen med mere end 900 andre tyske jøder. Men da de ankommer til Havanna får skibet ikke lov til at lægge til, og passagererne må ikke gå i land. Kun hendes mor Anna og enkelte andre må forlade skibet, mens faderen og de andre passagerer forsøger at komme i land i USA eller Canada, men det får de heller ikke liv til, og de vender tilbage til Europa, hvor mange af dem ender deres dage i Auschwitz.
Selv om Hannah og hendes mor har en lejlighed i New York, kommer de aldrig fra øen, især moderen lever helt isoleret. Efter af de diplomatiske forbindelser med USA blev afbrudt, oplever de, at familiens amerikanske advokat bliver betragtet som et kryb, og folk, som ikke er enige med styret, er uønskede og bliver frataget deres ejendomme. Hannahs apotek bliver overtaget af det kommunistiske styre.
”Mama gøs, da hun hørte ordet… Hun genoplevede et mareridt. Endnu engang blev folk udstødt og kaldt ”kryb”. Historien gentog sig med en sørgelig mangel på fantasi, tænkte jeg.”
Hannahs historie gjorde et stort indtryk på mig, og endnu stærkere virkede den, da det gik op for mig, at romanen bygger på en virkelig hændelse. Der var omkring 900 tysk-jødiske flygtninge, som havde fået indrejsetilladelse i Havanna, men som alligevel blev afvist.
Bagest i bogen er gengivet den oprindelige liste med alle passagernes navne og nogle fotografier fra rejsen. I 2012 undskyldte det amerikanske udenrigsministerium officielt det, som var sket på St. Louis.
’Den tyske pige’ er en meget velfortalt og rørende roman med meget overbevisende personkarakteristikker og med mange detaljer fra Berlin og Havanna. Jeg vil anbefale den til alle, der interesserer sig for anden verdenskrig og for den nyere verdenshistorie. Selv om det er længe siden, er problemstillingerne desværre stadig aktuelle.
Kommentarer