Intens og velskrevet fortælling fra Afghanistan om kvindefrigørelse.
Vi er i et rum - i et hus - et sted i Afghanistan. En kvinde våger over - og passer en mand - der ligger i koma. Uden for raser krigen, og forskellige klaner kæmper mod hinanden. Det er farligt at forlade huset.
Handlingen er sat på standby i begyndelsen af denne roman, men paradoksalt nok gør denne lidt stille optakt læseren endnu mere nysgerrig efter at få svar på, hvad der egentlig foregår. For hvem er manden, der tilsyneladende ligger livløs? Og hvem er kvinden? Og hvad er relationen mellem man-den og kvinden?
Manden kan af gode grunde ikke sige noget, så det er gennem kvindens tanker, fortællinger og re-plikker (hun taler højt ud i rummet!), at læseren får adgang til mandens og kvindens fortid. Fortæl-lingens ramme er således, at kvinden fremfører sin beretning til en mand, der tilsyneladende intet opfatter. Men dette, at manden ikke kan opfatte budskabet, giver kvinden mulighed for - for første gang i sit liv - at tale frit om sig selv.
Romanen er skrevet i nutid. Det betyder, at handlingen under læsningen opleves som et drama på en scene, der foregår - her og nu - foran vores øjne. Læseoplevelsen bliver på denne måde meget intens og nærmest filmisk.
Romanens fascinationskraft består først og fremmest i at følge den bevidstgørelsesproces, som kvinden gennemlever. Denne proces fremstilles i hendes egne historier om, hvordan hun opnår en indre frihed gennem en kropslig frigørelsesproces. En frigørelseshistorie der i sin kropslige natur står i en stærk kontrast til normerne i det afghanske mandsdominerede samfund - og som først i sin blodige helhed afsløres i romanens dramatiske og sindsoprivende spændende afslutning.
Atiq Rahimi modtog i 2008 årets Goncourt-pris, Frankrigs største og mest prestigefyldte litteratur-pris, for romanen, der er hans tredje roman på dansk. Tidligere er udkommet 'Aske og Jord' (2002) og 'Drømmenes Labyrint' (2004).
Kommentarer