Den mærkværdige titel henleder tanken på et eventyr af årets vel nok mest fejrede fødselar, H. C. Andersen.
Som "Den lille pige med svovlstikkerne" er dette en tankevækkende og grum fortælling, om end af helt andre årsager.
”Den lille pige der holdt for meget af tændstikker” er en tankevækkende, lille roman. Fortælleren er vokset op på en herregård sammen med sin fader og bror, isoleret fra omverdenen og uden praktisk kendskab til, hvordan man omgås andre mennesker. Fortælleren lever i sit eget univers med riddere og kvinder, der enten er ludere eller nonner.
Den isolerede tilværelse har også sat sit præg på fortællerens sprog, der på den ene side er meget begrænset, og på den anden side er meget rigt, fantasifuldt og dannet. Læseren bliver inddraget i fortællingen og tiltales konsekvent 'De'. Sprogbrugen er speciel: Andre mennesker kaldes medmennesker, mennesker og dyr har ingen navne - bror hedder bror, og hest hedder hest. Sproget i sig selv gør romanen til en stor læseoplevelse.
Handlingen sættes i gang af faderens selvmord, som de to efterladte sønner tager forbløffende roligt. Det står dog klart, at den ene må drage til landsbyen for at skaffe en ”fyrretræshabit”, så faderen kan blive begravet. Det bliver et skæbnesvangert møde, et kulturchok, hvor fortælleren næsten når til den erkendelse, at de manglende nosser, udposningerne på brystet og de månedlige blødninger kunne tyde på, at det ikke var to sønner, hendes fader havde.
Ved at have vovet sig til landsbyen har fortælleren sat gang i ikke bare retssystemet med arvesagen efter faderen, men også en række fortrængte minder. Man fornemmer, at det isolerede liv på herregården må lakke mod enden, og at der måske vil komme en forklaring på de mystiske omstændigheder, familien har levet under.
Selvom det er en trist historie, kan man ikke undgå at trække på smilebåndet af den sjove fortælleform, som gør bogen til et lille sprogligt mesterværk.
Oversat af Claus Fenger. Politisk revy, 2004. 159 sider. Kr 149,-
Kommentarer