Den hundred-og et-årige der tænkte at han tænkte for meget af Jonas Jonasson

Rablende skør galgenhumor og skarpe kommentarer til verden af i dag, fortalt af elskelige og enfoldige Allan Karlsson.

Den hundredårige Allan er nu blevet et år ældre. Vi efterlod ham og vennen Julius på Bali i Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt. Der lever de et luksuriøst liv, men især Allan er begyndt at kede sig. Pengene er ved at slippe op, men alligevel vil Julius forære Allan en tur i en luftballon til Allans fødselsdag.

Ballonen var oppe i tre meters høje. Og fire. Og fem. ”Sådan, ja!” sagde Allan. ”Nu begynder festen.”

Ballonen river sig løs, og de svæver ud over Stillehavet. Hvad gør man så? Pragmatiske Allan foreslår, at de deler en flaske champagne mere, så de ikke risikerer at bliver ædru, mens de venter på, at noget vil ske.

Og noget sker, det nordkoreanske fragtskib Ære og Styrke samler Allan og Julius op. Herfra går det over stok og sten sammen med noget beriget uran, og på rejsen videre frem møder de blandt andre den store – lille – leder i Nordkorea Kim Jong-Un, Donald Trump, Vladimir Putin, Andrea Merkel og en kvindelig svensk udenrigsminiser, som viser sig at slå en proper næve. Allan har et godt råd til Trump, han kan så let som ingenting halvere antallet af løgne, ved at lade være med at sige alting to gange.

Med sig har Allan altid det, han kalder sin lille sorte firkantede plade, en iPad, som giver ham oplysninger om alt i verden, både stort og småt, men da Allans og Julius’ rejse ender i Kenya, hvor de sammen med nye venner slår sig ned som dyrkere af svenske asparges, når han frem til at ”at menneskene styrter rundt på internettet og lader andre om at tænke på deres vegne, i en grad, så de er på vej til at blive dumme i hovedet”.

Rablende galskab og morsomheder, men samtidig også mange skarpe og præcise kommentarer og hentydninger til verdens tilstand i dag som våbenkapløbet og kampen om at være verdens leder. Men også med eksempler i mindre skala for eksempel om, hvordan man laver om på rutiner: det svenske postvæsen har problemer med at leve op til målsætningen om at al post skal leveres dagen efter, den er sendt. Hvis man laver målsætningen om og tillader, at brevene må være to dage undervejs, stiger leverancesikkerheden med nærmest 100 procent.

Jeg håber, Allan Karlsson når at blive 102 år, mindst.