En velkomponeret, vidunderlig roman, der er skrevet i den smukkeste prosa, om alle de historier og tråde, der er i en familie, og som binder personerne sammen på godt og ondt.
Moderen, Rosaleen, vil sælge barndomshjemmet i den vestlige del af Irland, og kalder sine fire midaldrende børn, der bor i henholdsvis Dublin, New York og Mali hjem til jul for en sidste gang. Den altid trofaste Constance bor tæt på. Morrollen er her sat under skarp lup. Hvorfor er Rosaleen altid så utilfreds, og hvordan er det egentlig gået børnene, som kæmper med hver sit? Fra 1980 til 2005 får vi ud fra hver af de fem personer indblik i deres opvækst, liv og oplevelser. De tragiske og også ofte humoristiske scener er skrevet i den fineste prosa, der konstant overrasker. Sjældent har jeg læst en så velkomponeret og vedkommende familieroman, der går så tæt på relationer og de intime og usynlige bånd, der binder forældre og søskende sammen, hvad enten de vil det eller ej.
Rosaleen, giftede sig under sin stand med Pat Madigan, der altid kun ordnede moderens hus, mens deres eget der også var hendes forældres hus forfaldt. Nu er manden død. Hun elsker at gå ture, læse romaner og høre litteraturprogrammer i radioen. De fire børn har alle klagepunkter mod hende, og hun ved heller ikke, hvorfor hun ikke bare kan elske dem, som de er.
Børnene kæmper på hver sin måde. Dan vil være præst, men ender i New York som bøsse og lukrerer på nogle rige kærester i et kunstnermiljø. Her lurer aidsen. Emmet arbejder som læge i verdens fattigste lande og ramler ind i problemer med skiftende kærester. Hanna er skuespiller i Dublin, har et lille barn, og hun er begyndt at drikke. Constance, der ifølge moderen burde tabe sig, er blevet i området, er gift med to børn. Hun er kaldt ind til en mammografiundersøgelse.
De kommer hjem til jul, og vi bliver ikke skånet for dramatiske scener og pinlige optrin, mens der bliver købt ind, pyntet op og tilberedt den traditionelle julemad. Egentlig er de jo fremmede for hinanden, men her i deres barndomshjem, som nu skal sælges, sker der noget særligt. Minder, stemninger, lyde og oplevelser vælter frem fra dengang, de var så tæt forbundne. Udenfor er den grønne vej med stengærder, vilde blomster og med udsigt over Galwaybugten. Ifølge bedstemoren er det Irlands smukkeste vej berømmet i sange og fortællinger. Dette irlandske landskab er også indlejret i deres kroppe og sind.
Det er mennesker, der hver især bærer på deres egen smerte og ensomhed. Livet levede ikke op til egne håb og drømme. Med en helt formidabel indsigt og opmærksomhed i de usynlige bånd, forbindelser og detaljer, der binder en familie sammen, er det lykkedes forfatteren at skrive en uforglemmelig roman, der med sin egen intense varme, poesi og humor er særligt velegnet til debat i læsekredse.
Forfatteren Anne Enright er født i 1962 i Dublin og er én af Irlands mest anerkendte forfattere. Hun har modtaget flere fine litterære priser. ’Den grønne vej’ blev kåret som årets bedste bog i Irland i 2016. På dansk findes også Sammenkomsten, 2008, som hun modtog Booker-prisen for.
Kommentarer