Anmeldelse
Den gode ven af Bjørn Esben Almaas
Gribende roman om en skæbnesvanger uge i en drengs liv, som får konsekvenser for ham som voksen.
'Den gode ven' er en både barsk og gribende fortælling om, hvorledes fortrængte hændelser i barndommen vender tilbage, da hovedpersonen ved et tilfælde møder en gammel bekendt fra skoletiden. Vi følger hovedpersonen, som vi aldrig får et navn på, på skift gennem en dramatisk uge i november 1987 og 14 dage i juli 2013. Forfatteren beretter om begivenheder i hovedpersonens liv på en måde, så man får kuldegysninger og ind imellem må lægge bogen fra sig.
I 1987 er hovedpersonen 11 år og går i 6. klasse. Han bor i almindelig familie med far, mor og to drenge, og i sin fritid går han til spejder. Han synes at være tæt på moren, mens faren beskrives som ret fraværende. Efter en ubehagelig episode i august 1987, kommer han ud for flere voldsomme ting i november samme år, og forfatteren vælger at fortælle om denne periode i omvendt kronologisk rækkefølge. Han vil ikke mere gå til spejder, han lyver sig syg, og en dag kommer han voldsomt forslået hjem.
25 år senere, i sommeren 2013, er hovedpersonen blevet gift og har fået to sønner. Nu skal han og hans hustru have nye gardiner, og i butikken bliver han genkendt af ekspedienten, der viser sig at være skolekammeraten Mut, hvis rigtige navn han ikke kan huske, eller måske aldrig har kendt. I første omgang undrer han sig over, at Mut overhovedet har et arbejde, han som kom fra et dysfunktionelt hjem og var det oplagte moppeoffer. Hovedpersonen bliver så utilpas ved gensynet, at han hurtigt skynder sig ud af butikken. Da han kommer hjem bliver han fysisk syg, får symptomer på en hjerneblødning og en voldsom dødsangst. I den kommende tid gennemlever han den skæbnesvangre uge i november 1987.
Bjørn Esben Almaas beretter om følelsen af ensomhed, både hos drengen og den voksne mand, og han beretter om mobning, der tager overhånd. Hovedpersonen er en lille, lidt bange dreng, der i perioder lever i en fantasiverden og i perioder har været udsat for mobning. Uden egentlig at ville det, bliver han selv mobber, og en scene, hvor han siger modbydelige ting til Mut og aldrig får sagt, at han ikke mente det, står meget stærkt i bogen. Det er historien om en mand, der måske uden at være klar over det, er præget af sin fortid. Han lever stadig lidt i en fjern drømmeverden, og i forhold til sine sønner er han kærlig, men kejtet.
Bogen, der kun er på 170 sider, er så kompakt og intens, at jeg flere gange var nødt til at vende tilbage til tidligere kapitler. Det er ikke en spændingsbog i traditionel forstand, men alligevel opbygges der en spænding undervejs. Det er en af den slags bøger, hvor jeg læser hvert eneste ord og alligevel står tilbage med flere spørgsmål. Det er også en af den slags bøger, der gør mig nysgerrig, og hvor jeg spændt venter på forfatterens næste bog.
Det er Bjørn Esben Almaas’ fjerde bog, og den første, der er oversat til dansk. Han er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020 for romanen.
Gribende roman om en skæbnesvanger uge i en drengs liv, som får konsekvenser for ham som voksen.
'Den gode ven' er en både barsk og gribende fortælling om, hvorledes fortrængte hændelser i barndommen vender tilbage, da hovedpersonen ved et tilfælde møder en gammel bekendt fra skoletiden. Vi følger hovedpersonen, som vi aldrig får et navn på, på skift gennem en dramatisk uge i november 1987 og 14 dage i juli 2013. Forfatteren beretter om begivenheder i hovedpersonens liv på en måde, så man får kuldegysninger og ind imellem må lægge bogen fra sig.
I 1987 er hovedpersonen 11 år og går i 6. klasse. Han bor i almindelig familie med far, mor og to drenge, og i sin fritid går han til spejder. Han synes at være tæt på moren, mens faren beskrives som ret fraværende. Efter en ubehagelig episode i august 1987, kommer han ud for flere voldsomme ting i november samme år, og forfatteren vælger at fortælle om denne periode i omvendt kronologisk rækkefølge. Han vil ikke mere gå til spejder, han lyver sig syg, og en dag kommer han voldsomt forslået hjem.
25 år senere, i sommeren 2013, er hovedpersonen blevet gift og har fået to sønner. Nu skal han og hans hustru have nye gardiner, og i butikken bliver han genkendt af ekspedienten, der viser sig at være skolekammeraten Mut, hvis rigtige navn han ikke kan huske, eller måske aldrig har kendt. I første omgang undrer han sig over, at Mut overhovedet har et arbejde, han som kom fra et dysfunktionelt hjem og var det oplagte moppeoffer. Hovedpersonen bliver så utilpas ved gensynet, at han hurtigt skynder sig ud af butikken. Da han kommer hjem bliver han fysisk syg, får symptomer på en hjerneblødning og en voldsom dødsangst. I den kommende tid gennemlever han den skæbnesvangre uge i november 1987.
Bjørn Esben Almaas beretter om følelsen af ensomhed, både hos drengen og den voksne mand, og han beretter om mobning, der tager overhånd. Hovedpersonen er en lille, lidt bange dreng, der i perioder lever i en fantasiverden og i perioder har været udsat for mobning. Uden egentlig at ville det, bliver han selv mobber, og en scene, hvor han siger modbydelige ting til Mut og aldrig får sagt, at han ikke mente det, står meget stærkt i bogen. Det er historien om en mand, der måske uden at være klar over det, er præget af sin fortid. Han lever stadig lidt i en fjern drømmeverden, og i forhold til sine sønner er han kærlig, men kejtet.
Bogen, der kun er på 170 sider, er så kompakt og intens, at jeg flere gange var nødt til at vende tilbage til tidligere kapitler. Det er ikke en spændingsbog i traditionel forstand, men alligevel opbygges der en spænding undervejs. Det er en af den slags bøger, hvor jeg læser hvert eneste ord og alligevel står tilbage med flere spørgsmål. Det er også en af den slags bøger, der gør mig nysgerrig, og hvor jeg spændt venter på forfatterens næste bog.
Det er Bjørn Esben Almaas’ fjerde bog, og den første, der er oversat til dansk. Han er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020 for romanen.
Kommentarer