Anmeldelse
Den duftende have af Sheik Nefzaoui
Bogen gennemgår en række samlejestillinger, hvoraf nogle er lige til at gå til, mens andre kan kræve et vist maskineri for at nå det ønskede resultat. Ren lystlæsning - med kulturhistorisk perspektiv.
"Lovet være Allah, der har anbragt kilden til mandens største glæde i kvindens naturlige dele og kvindens største glæde i mandens naturlige dele!"
Sådan indleder Sheik Nefzaoui sin lystvandring i den duftende erotiske have. Tuneseren Sheik Nefzaoui levede engang i 1500 tallet, og han indsamlede af sin samtids viden, digtning og forestillinger fra den arabiske verden stoffet til denne elskovslære, der alderen til trods stadig kan gavne og fornøje.
En del af hans stof er anekdoter og fortællinger, erotiske historier og rene skipperskrøner, alle med den pointe, at kødets lyst sejrer, og at for eksempel kloge hustruer kan narre og bedrage deres mistroiske men knapt så snu mænd. Noget her kan vække genklang af de mest erotiske fortællinger fra ‘1001 nats eventyr’ men er mere dikrekte i detaljerne.
En stor del af stoffet er så en egentlig elskovslære, en gennemgang af mænds og kvinders muligheder for at opnå seksuel fryd og gammen. Han gennemgår en lang række samlejestillinger, hvoraf nogle er lige til at gå til, mens andre er ganske ekvilibristiske eller kan kræve et vist maskineri for at nå det ønskede resultat. Her er mange stillinger, men forfatteren medgiver ellers, at inderne opregner endnu flere - måske en henvisning til Vatsyayana's langt ældre ‘Kama Sutra’.
Der er afsnit om benævnelser for mænds og kvinders - og dyrs! - kønsorganer, lad os tage betegnelsen ‘El keurmak’, det utæmmelige: "Det har modtaget dette navn, fordi når det er tykt og oprejst, begynder det at bevæge hovedet, som om det så sig om efter indgangen til skeden, og når det har fundet den, farer det råt og uforskammet ind".
Her er vi jo ude i det ganske pudsige, og mere pudsigt bliver det, når forfatteren for eksempel opregner midler til at forskønne og styrke det mandlige lem -som dette: "Man kan også støde nogle igler i olie og salve lemmet med blandingen; dette har aldrig undladt at forbedre og styrke lemmet". Og midlerne må virke! "Jeg kan personligt bevidne deres gode virkning", slutter forfatteren dette afsnit.
‘Den duftende have’ giver en på samme tid erotisk tindrende og naiv og lattervækkende fremstilling af sit stof. Den er på mange måder herlig, stadig inspirerende og opløftende - og et stykke interessant kulturhistorie. Derfor er genudgivelsen af værket meget velkommen. Og yderligere velkomment er det, at bogen her genudgives med Ib Spang Olsens vidunderligt erotiske tegninger fra udgaven fra 1965. Dengang var tegningerne nok tæt på grænsen for, hvad man kunne offentliggøre. Særdeles dristige. I dag kan man bare nyde Spang Olsens suveræne tegnekunst og hans formidable evne til på tværs af tiders skønhedsidealer at skildre den nøgne kvinde, når hun er dejligst.
Ren lystlæsning - med kulturhistorisk perspektiv.
Bogen gennemgår en række samlejestillinger, hvoraf nogle er lige til at gå til, mens andre kan kræve et vist maskineri for at nå det ønskede resultat. Ren lystlæsning - med kulturhistorisk perspektiv.
"Lovet være Allah, der har anbragt kilden til mandens største glæde i kvindens naturlige dele og kvindens største glæde i mandens naturlige dele!"
Sådan indleder Sheik Nefzaoui sin lystvandring i den duftende erotiske have. Tuneseren Sheik Nefzaoui levede engang i 1500 tallet, og han indsamlede af sin samtids viden, digtning og forestillinger fra den arabiske verden stoffet til denne elskovslære, der alderen til trods stadig kan gavne og fornøje.
En del af hans stof er anekdoter og fortællinger, erotiske historier og rene skipperskrøner, alle med den pointe, at kødets lyst sejrer, og at for eksempel kloge hustruer kan narre og bedrage deres mistroiske men knapt så snu mænd. Noget her kan vække genklang af de mest erotiske fortællinger fra ‘1001 nats eventyr’ men er mere dikrekte i detaljerne.
En stor del af stoffet er så en egentlig elskovslære, en gennemgang af mænds og kvinders muligheder for at opnå seksuel fryd og gammen. Han gennemgår en lang række samlejestillinger, hvoraf nogle er lige til at gå til, mens andre er ganske ekvilibristiske eller kan kræve et vist maskineri for at nå det ønskede resultat. Her er mange stillinger, men forfatteren medgiver ellers, at inderne opregner endnu flere - måske en henvisning til Vatsyayana's langt ældre ‘Kama Sutra’.
Der er afsnit om benævnelser for mænds og kvinders - og dyrs! - kønsorganer, lad os tage betegnelsen ‘El keurmak’, det utæmmelige: "Det har modtaget dette navn, fordi når det er tykt og oprejst, begynder det at bevæge hovedet, som om det så sig om efter indgangen til skeden, og når det har fundet den, farer det råt og uforskammet ind".
Her er vi jo ude i det ganske pudsige, og mere pudsigt bliver det, når forfatteren for eksempel opregner midler til at forskønne og styrke det mandlige lem -som dette: "Man kan også støde nogle igler i olie og salve lemmet med blandingen; dette har aldrig undladt at forbedre og styrke lemmet". Og midlerne må virke! "Jeg kan personligt bevidne deres gode virkning", slutter forfatteren dette afsnit.
‘Den duftende have’ giver en på samme tid erotisk tindrende og naiv og lattervækkende fremstilling af sit stof. Den er på mange måder herlig, stadig inspirerende og opløftende - og et stykke interessant kulturhistorie. Derfor er genudgivelsen af værket meget velkommen. Og yderligere velkomment er det, at bogen her genudgives med Ib Spang Olsens vidunderligt erotiske tegninger fra udgaven fra 1965. Dengang var tegningerne nok tæt på grænsen for, hvad man kunne offentliggøre. Særdeles dristige. I dag kan man bare nyde Spang Olsens suveræne tegnekunst og hans formidable evne til på tværs af tiders skønhedsidealer at skildre den nøgne kvinde, når hun er dejligst.
Ren lystlæsning - med kulturhistorisk perspektiv.
Kommentarer