Phønix er blevet voksen, hans far er død, og nu skal han også selv dø. Den selvstændige fortsættelse af ’Udflytterne’ er skrevet med en troværdighed, ærlighed og eftertænksomhed, som er dybt rørende.
Phønix har kun få måneder tilbage at leve i. Han har forladt sin kone og lille datter og er rejst til Indien. Det var måske en noget hovedkulds og uovervejet beslutning at rejse væk for at dø, men han kunne ikke holde ud at være hjemme. For egentlig havde hans kone besluttet at forlade ham, for hun havde mødt en anden. Men da Phønix får at vide, at lægerne ikke kan gøre mere for at helbrede ham for den kræfttumor, han har i maven, ringer Clea til den anden mand og udskyder sin indflytning et halvt års tid.
På trods af larmen, lugten af affald og råddenskab og det totale kaos, der hersker i Indien, giver det Phønix en følelse af meningsfuldhed og ro at være i pilgrimsbyen Varanasi, byen han er søgt til. Han møder tiggere, pilgrimme, hellige mænd og andre vestlige mænd og kvinder. Nogle er der af religiøse grunde, nogle af humanitære eller litterære og andre af forskellige personlige grunde. I begyndelsen af sit ophold tror jeg ikke, Phønix overvejer at søge helbredelse. Som søn af spirituelt søgende mennesker er han noget skeptisk overfor alternative helbredelsesmetoder, men efterhånden som han lærer nogle at kende, blandt andre en standing baba (en hellig mand, der har stået op i fire år), åbner han mere og mere for et lille håb.
Jeg var ret vild med Camilla Stockmarrs roman Udflytterne fra 2012, vild med beskrivelsen af den skøre og dejlige far med de vilde drømme, af det rørende far/søn-forhold og beskrivelserne af 1970erne som en eksperimenterende og på mange måde uskyldig tid. Den anden bred er en selvstændig fortsættelse af den roman. Det er igen Phønix, drengen fra Udflytterne, der fortæller. Drengen er nu voksen, hans far er død, og nu skal han også selv dø.
Phønix har haft både forældre og en søster med stærke meninger, og han har haft svært ved at finde ud, hvad han egentlig selv mener. Han er en mand, der tvivler på mange ting, også på sig selv, men i Indien tvinges han til at træffe valg hele tiden. Fordi han konfronteres med fattigdom og nød, med sygdom og død, også sin egen, er han nødt til at tage stilling, for også når han ikke gør det, har det en konsekvens.
Den anden bred er en ligeså god roman som Udflytterne: Uhyre velskrevet og med en troværdighed, ærlighed og eftertænksomhed, som er dybt rørende.
Kommentarer