Hvis du tror at det at være barn i en 68'er-familie=peace, love and understanding, glem det.
Audur Jonsdottir spidder generationerne i denne tragikomiske eksistensroman. Klara og Svenni, illustrator og marketingchef, er først i trediverne og bor i en lækker lejlighed i Reykjavik.
Svenni holder jævnligt parmiddage, hvor der drikkes dyr rødvin, dineres "a la Nigella" og lyttes til jazz, argentinsk tango og Cesaria Evora, mens der chilles ud i designermøblerne.
Flere gange om året rejser parret til New York, Paris eller Cuba. De har boet sammen i ni år og elsker hinanden. Alligevel er alt i ubalance for Klara.
Hun er vokset op i en intellektuel 68’er-familie. Faderen er doktor i nordisk litteratur og moderen digter. Begge håbløst uansvarlige, fordrukne forældre, der aldrig er blevet voksne. Klara og lillesøsteren, Embla, har derimod aldrig været børn.
Som de fleste børn af alkoholikere har Klara konstant dårlig samvittighed over ikke at slå til og gøre nok for familien.
Romanen foregår en aften og nat under en af Svennis utallige parmiddage.
Klaras tanker glider frem og tilbage mellem barndom, ungdom og nutid. Hendes dysfunktionelle familie plager hende hele aftenen på bogstaveligste vis. Hun er jaget vildt og aftenen udvikler sig mere og mere surreelt. Hun langer heftigt ud, men mest på tankeplanet, i realverdenen er hun derimod afbøjende og svag. Alligevel er hun samtidig meget kritisk overfor sin egen generations måde at leve på; synes at de er holdningsløse og mangler noget at kæmpe for.
Læseren bliver hurtigt klar over, at Klara, hvis hun ikke formår at gøre op med familiens krav og sætte sig selv i fokus, vil gå psykisk ned.
Titlen på romanen, "Dem i kælderen", har konkret reference til den ulækre underbo Bardi og hans afdøde kæreste. Men Dostojevskijs "Kældermennesket", hvor temaet er, at hvis ikke man lever, kan man lige så godt være død, dukker da også op. Man fristes til at råbe: "Så grib nu det liv"!
Audur Jonsdottir, har udgivet flere bøger og blev i 2005 nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Hun debuterer her på dansk med en rigtig morsom, sørgelig, rablende, absurd, tankevækkende og god generationsroman.
Oversat af Susanne Grubb. Tiderne Skifter, 2006. 261 sider
Kommentarer