Anmeldelse
DEADPOOL NAKKER MARVEL-UNIVERSET
- Log ind for at skrive kommentarer
Ingen – absolut ingen – kan vide sig sikre i dette moderne Marvel-mesterværk.
Af alle superheltene i Marvel-universet, så er der vist ingen tvivl om, at Deadpool er en af de mest kulørte. Den selvhelbredende, sværdsvingende, småpsykotiske antihelt med smartass-attituden har altid været lidt af en alternativ superhelt i et univers båret af ikoner som X-men, De Fantastiske Fire, Iron Man, Thor og Captain America. Store helte at stå i skyggen af. Men det har nu også altid været som kontrast til de ’klassiske’ superhelte, at Deadpool har haft sin største styrke, og i ’Deadpool nakker Marvel-universet’ folder antihelten sig virkelig ud ved at gøre præcis det, som titlen lover. Han slår alle skurke og helte ihjel. Og her mener jeg virkelig alle.
På opfordring af X-men indlægges Deadpool (alias Wade Wilson) på et sindssygehospital i håb om, at det kan kurere ham fra stemmerne, der regerer i hans hoved. Lægen, der behandler ham, viser sig desværre at være skurken Psycho-Man, og i stedet for at kurere Deadpool fra vanviddet, så slipper antiheltens ’onde stemme’ løs. Som tak nakker Deadpool Psycho-Man, og derfra skal jeg ellers love for, at han får travlt med at svinge sværdet. Store navne får antiheltens vanvid at mærke: De Fantastiske Fire, Spider-Man, Punisher, X-Men. Og her stopper det ikke. For Deadpool har et mål: alle superhelte og superskurke skal dø. Og ikke bare dem i vores univers, men hele Multiverset.
Det er ikke uden grund, at Deadpool med årene er blevet en af Marvel-universets stjerner. Han er et opgør med den del af Marvel-universet, der til tider kan føles en smule stift med sin alvor og småfilosofi. I stedet er han garanten for humoren og galskaben, og det kan godt være, at det ikke er intellektuelt, men det er stadig intelligent og virkelig underholdende. Især Deadpools tendens til at bryde ’den fjerde væg’ og tale direkte til læseren bliver sat på spidsen i dette album, hvor ingen – og her sætter jeg virkelig streg under ingen – kan vide sig sikre for Deadpools vanvid.
’Deadpool nakker Marvel-universet’ er en metafortælling, og man skal nok ikke forvente at se den som film i biografen. Det er den for snæver og vanvittig til. Men den er alt det, der gør superhelteuniverset sjovt. Selvironisk og underfundig. Så hvis man er til et godt grin og masser af blod, så er Deadpool virkelig læseoplevelsen værd.
- Log ind for at skrive kommentarer
Ingen – absolut ingen – kan vide sig sikre i dette moderne Marvel-mesterværk.
Af alle superheltene i Marvel-universet, så er der vist ingen tvivl om, at Deadpool er en af de mest kulørte. Den selvhelbredende, sværdsvingende, småpsykotiske antihelt med smartass-attituden har altid været lidt af en alternativ superhelt i et univers båret af ikoner som X-men, De Fantastiske Fire, Iron Man, Thor og Captain America. Store helte at stå i skyggen af. Men det har nu også altid været som kontrast til de ’klassiske’ superhelte, at Deadpool har haft sin største styrke, og i ’Deadpool nakker Marvel-universet’ folder antihelten sig virkelig ud ved at gøre præcis det, som titlen lover. Han slår alle skurke og helte ihjel. Og her mener jeg virkelig alle.
På opfordring af X-men indlægges Deadpool (alias Wade Wilson) på et sindssygehospital i håb om, at det kan kurere ham fra stemmerne, der regerer i hans hoved. Lægen, der behandler ham, viser sig desværre at være skurken Psycho-Man, og i stedet for at kurere Deadpool fra vanviddet, så slipper antiheltens ’onde stemme’ løs. Som tak nakker Deadpool Psycho-Man, og derfra skal jeg ellers love for, at han får travlt med at svinge sværdet. Store navne får antiheltens vanvid at mærke: De Fantastiske Fire, Spider-Man, Punisher, X-Men. Og her stopper det ikke. For Deadpool har et mål: alle superhelte og superskurke skal dø. Og ikke bare dem i vores univers, men hele Multiverset.
Det er ikke uden grund, at Deadpool med årene er blevet en af Marvel-universets stjerner. Han er et opgør med den del af Marvel-universet, der til tider kan føles en smule stift med sin alvor og småfilosofi. I stedet er han garanten for humoren og galskaben, og det kan godt være, at det ikke er intellektuelt, men det er stadig intelligent og virkelig underholdende. Især Deadpools tendens til at bryde ’den fjerde væg’ og tale direkte til læseren bliver sat på spidsen i dette album, hvor ingen – og her sætter jeg virkelig streg under ingen – kan vide sig sikre for Deadpools vanvid.
’Deadpool nakker Marvel-universet’ er en metafortælling, og man skal nok ikke forvente at se den som film i biografen. Det er den for snæver og vanvittig til. Men den er alt det, der gør superhelteuniverset sjovt. Selvironisk og underfundig. Så hvis man er til et godt grin og masser af blod, så er Deadpool virkelig læseoplevelsen værd.
Kommentarer