De sidste efterkommere 3 – Gudernes skæbne af Matthew J. Kirby

I tredje bind af computerspilsserien er der ikke længere så meget computerspil over historien. Fortid og nutid smelter sammen, og man glemmer helt, at det hele foregår i en simulation.

Teenagerne Owen, Natalya, David og Grace forsøger sammen med assasinerne Monroe og Griffin at få fat i det sidste hellige relikvie inden Sean og Isaiah – en frafalden tempelridder - der allerede har de to andre, får fat i det. Det er af allerhøjeste vigtighed, da Isaiah vil kunne gøre som det passer ham med verden, hvis han finder det først. De sendes via Animanus tilbage til vikingetiden, og her kæmper de via deres forfædre på hver sin side af slaget mellem Styrbjørn den stærke og Harald Blåtand. Alle ser, hvor dolken bliver begravet, og dermed er kampen tilbage i nutiden, hvor det gælder om at komme først.

Langt størstedelen af handlingen foregår i vikingetiden og man glemmer fuldstændig, at det er børn af i dag, der er sendt tilbage i tiden. Hvis man interesserer sig for Danmarkshistorien er det en meget spændende og levende fortælling, der giver fint indblik i vikingetiden og krigene.

Den sidste femtedel af bogen handler om de unges kamp i nutiden og om kapløbet om at nå først frem til den sidste paradissplint. Også her er der fart over feltet, og udfaldet er langt fra givet. Der er flere overraskelser i vente inden den store afslutning.

Jeg kender ikke computerspillene Assassins Creed, men jeg er overbevist om, at spillere vil finde stor fornøjelse i at læse serien. Jeg havde forventet noget andet, end jeg fik, men alligevel var jeg godt underholdt. Kender man miljøet og verdenerne i spillene, må bøgerne være endnu mere underholdende.