Anmeldelse
De savnede hjerter
Svidende, aktuel dystopi taler ind i frygten for det ukendte og minder os om vigtigheden af øjenåbnende litteratur og kunst.
De savnede hjerter er en lavmælt, kraftfuld dystopi om en ikke så fjern fremtid, hvor USA på bagkant af en økonomisk krise har indført en lov til at kontrollere informationsstrømmen i samfundet og fjerne dem, der ikke har de rette nationalpatriotiske værdier. En vigtig og skræmmende samfundsaktuel roman og alene af den grund nødvendig læsning.
Den 12-årige dreng Bird bor alene med sin far og lever et stille og ikke videre glædesfyldt liv. Faren er universitetsuddannet, men arbejder nu som underbetalt bogopsætter på et universitetsbibliotek. Bird har lært, at han skal blende ind i mængden, og er der optræk til konflikt, skal han gå den anden vej. Birds mor, Margaret Mio, med kinesisk-amerikansk baggrund forlod dem tre år tidligere, da hendes digtsamlinger blev forbudt i USA.
På baggrund af en økonomisk krise 10 år tidligere har USA udviklet sig til et statsstyret overvågningssamfund og vedtaget PACT (The Preserving American Culture and Traditions Act), som er en lov til beskyttelse af ”amerikansk kultur”. Mange bøger anses som antipatriotiske og skadelige, så de er blevet fjernet. Staten slår hårdt ned på borgere, hvis holdninger afviger fra de officielle, og ofte tvangsfjernes børn, så de ikke udsættes for skadelig påvirkning fra forældrene. Det vel at mærke borgere med kinesisk baggrund, da Kina klarede sig bedre igennem krisen og dermed blev ansigtet på fjenden.
I skolen indoktrineres børn med PACT, og Bird opflaskes med at skulle tage afstand fra sin mor og hendes digte. Hadforbrydelser mod mennesker med asiatisk baggrund udspiller sig på åben gade, mens alle vender blikket væk af frygt for ballade. Da en ung kvinde bærende et skilt med ordene ”Alle de savnede hjerter” under en demonstration imod PACT og dræbes af politiet, bliver Birds mors digtsamling med samme titel symbolet på oprøret, og Margaret bliver jaget bytte af myndighederne. Efterhånden bliver det sværere at protestere, men oprøret ulmer under overfladen og budskabet om de tvangsfjernede børn finder vej gennem kunst og happenings:
”I Nashville stod der pludselig i morgendisen hundrede spøgelsesbørn støbt i is. ALLE DE SAVNEDE HJERTER stod der på et skilt om den enes hals. Politiet ankom med håndjernene klar, men hvem det så end var, der havet stillet figurer op, var de over alle bjerge. Ikke andet end drengestreger, sagde en betjent, da han vendte tilbage til stationen, det var bare is, men … pendlere standsede op for at betragte dem, et øjeblik var de rystet ud af deres daglige rutine. Nogle tog billeder, men de fleste stod blot hypnotiserede, måske kun et kort øjeblik, og så i tavshed, hvordan de små ansigter ganske, ganske langsomt smeltede og forsvandt”.
Alt dette ved Bird reelt set ikke, for hans tavse skygge af en far taler aldrig om moren, og Bird ved, han ikke får noget ud af at stille spørgsmål. Alligevel fornemmer han, hvordan tingene hænger sammen gennem veninden Sadie, som selv er blevet tvangsfjernet, og en dag finder han en tegning, som er en hemmelig kodet hilsen fra hans mor. Det bliver starten på en farlig og gådefuld rejse for at finde frem til moren. En rejse, som tager sin begynde på biblioteket og i eventyrerne og også afslører et hemmeligt biblioteksnetværk, der ligesom Birds mor i det skjulte modarbejder PACT og forsøger at råbe op om de forsvundne børn.
Plottet og hele ideen omkring De savnede hjerter er en bedrift, men desværre kan jeg ikke for alvor mærke hovedpersonerne. Bird og Margaret er ikke utroværdige, men de føles alligevel distancerede, og romanen dykker ikke ned i smerten og fortvivlelsen, som er handlingens brændstof. I en birolle optræder Margarets ungdomsveninde og rigmandskvinden Domi som en frelsende engel. Alt omkring Domi føles som én stor kliché og er aldeles unødvendigt for den større handling. Det ærgrer mig i den grad, for Celeste Ng er eminent til at tegne levende karakter i hendes to forrige romaner.
Som i sine tidligere romaner kredser Celeste Ng omkring samfundsstrukturer, der skaber split fremfor at samle og det at være en minoritet. Skildringen af eftervirkningerne af en økonomisk krise, det stærkt kontrollerede overvågningssamfund og statspropaganda, der puster til lemminge-effekten, er vellykket i en sjælden grad. Fake news og ytringsfrihed, fremmedhad og diskrimination er aktuelle globale problemstillinger i vores egen samtid, og det gør denne roman desto mere skræmmende og virkelighedsnær.
Hvad er et liv værd at leve, hvis det er uden kærlighed og den frie tanke? De savnede hjerter er en art eventyrlig dystopi, som minder os om vigtigheden af litteratur og kunst. Heldigvis efterlades vi læsere i romanens slutning med en lille sprække af håb, hvor lyset kan finde vej.
Svidende, aktuel dystopi taler ind i frygten for det ukendte og minder os om vigtigheden af øjenåbnende litteratur og kunst.
De savnede hjerter er en lavmælt, kraftfuld dystopi om en ikke så fjern fremtid, hvor USA på bagkant af en økonomisk krise har indført en lov til at kontrollere informationsstrømmen i samfundet og fjerne dem, der ikke har de rette nationalpatriotiske værdier. En vigtig og skræmmende samfundsaktuel roman og alene af den grund nødvendig læsning.
Den 12-årige dreng Bird bor alene med sin far og lever et stille og ikke videre glædesfyldt liv. Faren er universitetsuddannet, men arbejder nu som underbetalt bogopsætter på et universitetsbibliotek. Bird har lært, at han skal blende ind i mængden, og er der optræk til konflikt, skal han gå den anden vej. Birds mor, Margaret Mio, med kinesisk-amerikansk baggrund forlod dem tre år tidligere, da hendes digtsamlinger blev forbudt i USA.
På baggrund af en økonomisk krise 10 år tidligere har USA udviklet sig til et statsstyret overvågningssamfund og vedtaget PACT (The Preserving American Culture and Traditions Act), som er en lov til beskyttelse af ”amerikansk kultur”. Mange bøger anses som antipatriotiske og skadelige, så de er blevet fjernet. Staten slår hårdt ned på borgere, hvis holdninger afviger fra de officielle, og ofte tvangsfjernes børn, så de ikke udsættes for skadelig påvirkning fra forældrene. Det vel at mærke borgere med kinesisk baggrund, da Kina klarede sig bedre igennem krisen og dermed blev ansigtet på fjenden.
I skolen indoktrineres børn med PACT, og Bird opflaskes med at skulle tage afstand fra sin mor og hendes digte. Hadforbrydelser mod mennesker med asiatisk baggrund udspiller sig på åben gade, mens alle vender blikket væk af frygt for ballade. Da en ung kvinde bærende et skilt med ordene ”Alle de savnede hjerter” under en demonstration imod PACT og dræbes af politiet, bliver Birds mors digtsamling med samme titel symbolet på oprøret, og Margaret bliver jaget bytte af myndighederne. Efterhånden bliver det sværere at protestere, men oprøret ulmer under overfladen og budskabet om de tvangsfjernede børn finder vej gennem kunst og happenings:
”I Nashville stod der pludselig i morgendisen hundrede spøgelsesbørn støbt i is. ALLE DE SAVNEDE HJERTER stod der på et skilt om den enes hals. Politiet ankom med håndjernene klar, men hvem det så end var, der havet stillet figurer op, var de over alle bjerge. Ikke andet end drengestreger, sagde en betjent, da han vendte tilbage til stationen, det var bare is, men … pendlere standsede op for at betragte dem, et øjeblik var de rystet ud af deres daglige rutine. Nogle tog billeder, men de fleste stod blot hypnotiserede, måske kun et kort øjeblik, og så i tavshed, hvordan de små ansigter ganske, ganske langsomt smeltede og forsvandt”.
Alt dette ved Bird reelt set ikke, for hans tavse skygge af en far taler aldrig om moren, og Bird ved, han ikke får noget ud af at stille spørgsmål. Alligevel fornemmer han, hvordan tingene hænger sammen gennem veninden Sadie, som selv er blevet tvangsfjernet, og en dag finder han en tegning, som er en hemmelig kodet hilsen fra hans mor. Det bliver starten på en farlig og gådefuld rejse for at finde frem til moren. En rejse, som tager sin begynde på biblioteket og i eventyrerne og også afslører et hemmeligt biblioteksnetværk, der ligesom Birds mor i det skjulte modarbejder PACT og forsøger at råbe op om de forsvundne børn.
Plottet og hele ideen omkring De savnede hjerter er en bedrift, men desværre kan jeg ikke for alvor mærke hovedpersonerne. Bird og Margaret er ikke utroværdige, men de føles alligevel distancerede, og romanen dykker ikke ned i smerten og fortvivlelsen, som er handlingens brændstof. I en birolle optræder Margarets ungdomsveninde og rigmandskvinden Domi som en frelsende engel. Alt omkring Domi føles som én stor kliché og er aldeles unødvendigt for den større handling. Det ærgrer mig i den grad, for Celeste Ng er eminent til at tegne levende karakter i hendes to forrige romaner.
Som i sine tidligere romaner kredser Celeste Ng omkring samfundsstrukturer, der skaber split fremfor at samle og det at være en minoritet. Skildringen af eftervirkningerne af en økonomisk krise, det stærkt kontrollerede overvågningssamfund og statspropaganda, der puster til lemminge-effekten, er vellykket i en sjælden grad. Fake news og ytringsfrihed, fremmedhad og diskrimination er aktuelle globale problemstillinger i vores egen samtid, og det gør denne roman desto mere skræmmende og virkelighedsnær.
Hvad er et liv værd at leve, hvis det er uden kærlighed og den frie tanke? De savnede hjerter er en art eventyrlig dystopi, som minder os om vigtigheden af litteratur og kunst. Heldigvis efterlades vi læsere i romanens slutning med en lille sprække af håb, hvor lyset kan finde vej.
Kommentarer