Anmeldelse
De forviste
En barsk og bevægende historisk roman om tre kvinders deportering til Tasmaniens staffekoloni.
'De forviste' handler om et grufuldt kapitel i Englands og Australiens historie – deporteringen af straffefanger til Tasmaniens straffekoloni i 1840’erne og de vilkår, kvinderne levede under. Romanen kredser om de kvindelige straffefanger, men berører også traumet over det oprindelige australske folk, der blev brutalt fjernet fra deres landområder af det britiske imperium. På et dramatisk og gennemresearchet bagtæppe af historiske fakta følger romanen tre kvinders kranke skæbner og afdækker et mørkt kapitel i historien, som australierne først de seneste årtier åbent er begyndt at erkende som en del af deres fortid.
Den 8-årige Mathinna er høvdingedatter hos Palawa-folket bosiddende på Flinders Island, en lille ø nord for Van Dieman’s Land (nu Tasmanien). Hun er blevet forældreløs, og da det det engelske guvernørpar John Franklin og hans kone Lady Jane besøger øen, betages Lady Jane af Mathinna og tager hende med hjem for at civilisere hende for egen morskabs skyld. Ægteparret havde tidligere en indfødt dreng, men det gik ikke så godt med ham og han døde. Første gang ægteparret besøgte Flinders Island var i øvrigt for at samle kranier fra det oprindelige folk til deres samling. Kranierne blev indsamlet ved halshugning af lig og kogning af hovederne for at fjerne kødet. Mathinna lærer at opføre sig korrekt og bliver uddannet, så Lady Jane kan vise hende frem for sin omgangskreds som et dresseret kæledyr, men Mathinna falder selvsagt aldrig til i den nye tilværelse.
Evangeline er en ung veluddannet guvernante hos en engelsk overklassefamilie. Hun er forelsket i familiens ældste søn og er uheldigvis blevet gravid. Da en af tjenestepigerne finder en ring, sønnen har foræret Evangeline og han samtidig er bortrejst, øjner husets frue chancen for at slippe af med Evangeline. Evangeline anklages for tyveri og mordforsøg og dommen lyder på 14 års fængsel og deportering til Australien. Efter et grusomt fængelsophold i Newgate Prison, eskorteres den gravide Evangeline med hundrede andre kvindelige fanger ombord på det tidligere slaveskib Medea. Forude venter fire måneders strabadserende sørejse, hvor mange kvinder bukker under af underernæring, sygdomme, mismod eller det der er værre. Forude venter Cascades Female Factory, en arbejdslejr for kvinder og flere års hårdt straffearbejde.
Hazel er romanens tredje hovedperson. Hun er blot 16 år, da hun dømmes for at stjæle en sølvske og deporteres. Hazel har assisteret sin ukærlige mor i arbejdet som jordemor og ved en del om lægeurter. Disse evner viser sig nyttige ombord på Medea og Hazel kommer på god fod med skibslægen, Dr. Dunne, som har rigeligt at se til. Hazel bliver også venner med Evangeline og forløser Evangelines datter, Ruby, hvis liv hun kommer til at spille en afgørende rolle for sidenhen. I kvindefængslet på Tasmanien vurderes Hazel lydig nok til at kunne tjene hos en guvernørfamilie som tjenestepige, og her møder Hazel den ensomme pige Mathinna. Således bindes de tre kvinders skæbnefortællinger sammen.
Christina Baker Klines stort anlagte roman er godt researchet og spækket med historiske detaljer om livet i det engelske kvindefængsel New Gate, Tasmaniens arbejdslejr Cascades Female Factory og børnehjemmet Queen’s Orphan Asylum samt levevilkårene ombord på Medea. Det var en tid med et helt andet menneskesyn, hvor kvinder, fattige og indfødte var stort set uden rettigheder.
Det er barsk og medrivende læsning fortalt i et malerisk, troværdigt og detaljeret sprog til trods for de utallige triste skæbner og den store elendighed. Det er til at se igennem fingre med, at de tre kvinders karakterer fremstilles lige vel til den positive side, for samlet set er der ikke meget rosenrødt over handlingen. Kærligheden og omsorgen eksisterer midt i al elendigheden i søsterskabet mellem kvinder, der hjælper og støtter hinanden i de værst tænkelige situationer. Læs også efterordet, hvor Kline fortæller om sine bevæggrunde for at skrive romanen og sin research.
En barsk og bevægende historisk roman om tre kvinders deportering til Tasmaniens staffekoloni.
'De forviste' handler om et grufuldt kapitel i Englands og Australiens historie – deporteringen af straffefanger til Tasmaniens straffekoloni i 1840’erne og de vilkår, kvinderne levede under. Romanen kredser om de kvindelige straffefanger, men berører også traumet over det oprindelige australske folk, der blev brutalt fjernet fra deres landområder af det britiske imperium. På et dramatisk og gennemresearchet bagtæppe af historiske fakta følger romanen tre kvinders kranke skæbner og afdækker et mørkt kapitel i historien, som australierne først de seneste årtier åbent er begyndt at erkende som en del af deres fortid.
Den 8-årige Mathinna er høvdingedatter hos Palawa-folket bosiddende på Flinders Island, en lille ø nord for Van Dieman’s Land (nu Tasmanien). Hun er blevet forældreløs, og da det det engelske guvernørpar John Franklin og hans kone Lady Jane besøger øen, betages Lady Jane af Mathinna og tager hende med hjem for at civilisere hende for egen morskabs skyld. Ægteparret havde tidligere en indfødt dreng, men det gik ikke så godt med ham og han døde. Første gang ægteparret besøgte Flinders Island var i øvrigt for at samle kranier fra det oprindelige folk til deres samling. Kranierne blev indsamlet ved halshugning af lig og kogning af hovederne for at fjerne kødet. Mathinna lærer at opføre sig korrekt og bliver uddannet, så Lady Jane kan vise hende frem for sin omgangskreds som et dresseret kæledyr, men Mathinna falder selvsagt aldrig til i den nye tilværelse.
Evangeline er en ung veluddannet guvernante hos en engelsk overklassefamilie. Hun er forelsket i familiens ældste søn og er uheldigvis blevet gravid. Da en af tjenestepigerne finder en ring, sønnen har foræret Evangeline og han samtidig er bortrejst, øjner husets frue chancen for at slippe af med Evangeline. Evangeline anklages for tyveri og mordforsøg og dommen lyder på 14 års fængsel og deportering til Australien. Efter et grusomt fængelsophold i Newgate Prison, eskorteres den gravide Evangeline med hundrede andre kvindelige fanger ombord på det tidligere slaveskib Medea. Forude venter fire måneders strabadserende sørejse, hvor mange kvinder bukker under af underernæring, sygdomme, mismod eller det der er værre. Forude venter Cascades Female Factory, en arbejdslejr for kvinder og flere års hårdt straffearbejde.
Hazel er romanens tredje hovedperson. Hun er blot 16 år, da hun dømmes for at stjæle en sølvske og deporteres. Hazel har assisteret sin ukærlige mor i arbejdet som jordemor og ved en del om lægeurter. Disse evner viser sig nyttige ombord på Medea og Hazel kommer på god fod med skibslægen, Dr. Dunne, som har rigeligt at se til. Hazel bliver også venner med Evangeline og forløser Evangelines datter, Ruby, hvis liv hun kommer til at spille en afgørende rolle for sidenhen. I kvindefængslet på Tasmanien vurderes Hazel lydig nok til at kunne tjene hos en guvernørfamilie som tjenestepige, og her møder Hazel den ensomme pige Mathinna. Således bindes de tre kvinders skæbnefortællinger sammen.
Christina Baker Klines stort anlagte roman er godt researchet og spækket med historiske detaljer om livet i det engelske kvindefængsel New Gate, Tasmaniens arbejdslejr Cascades Female Factory og børnehjemmet Queen’s Orphan Asylum samt levevilkårene ombord på Medea. Det var en tid med et helt andet menneskesyn, hvor kvinder, fattige og indfødte var stort set uden rettigheder.
Det er barsk og medrivende læsning fortalt i et malerisk, troværdigt og detaljeret sprog til trods for de utallige triste skæbner og den store elendighed. Det er til at se igennem fingre med, at de tre kvinders karakterer fremstilles lige vel til den positive side, for samlet set er der ikke meget rosenrødt over handlingen. Kærligheden og omsorgen eksisterer midt i al elendigheden i søsterskabet mellem kvinder, der hjælper og støtter hinanden i de værst tænkelige situationer. Læs også efterordet, hvor Kline fortæller om sine bevæggrunde for at skrive romanen og sin research.
Kommentarer