Anmeldelse
Dan Turèll: Mord på Møntvaskeriet
Med »Mord på Møntvaskeriet« begynder Dan Turèll at løbe tør for benzin i sin Mord-serie. Denne bog er ikke nogen roman, som man kan få indtrykket af, når man griber den.
»Mord på møntvaskeriet« er én af 12 kriminalhistorier – kald det noveller. Hver for sig står de egentlig udmærket, men hører man til dem, der har slubret de øvrige ti af de tolv spændingsromaner i Mord-serien i sig, så er »Mord på møntvaskeriet« - ja, undskyld udtrykket – en omgang narrefisse. Bogen bekræfter i øvrigt det rygte, at serien blev skrevet for, at Dan Turèll kunne komme ud af en skattegæld. Den skal sælges i en serie, som generelt har et velfortjent godt ry.
Når jeg skriver de øvrige ti ud af de tolv, er det fordi et andet bind i denne serie, »Mord på markedet«, er af samme kaliber som »Mord på møntvaskeriet«.
Mord-seriens fans vil måske alligevel tage dette bind med i købet – og da især, hvis de anskaffer sig de tolv bind i en boks. Til alle andre lyder rådet: Spring »Mord på møntvaskeriet« over. Miljøbeskrivelserne i novellerne er udmærkede, men dem får man til overmål i de rigtige romaner. Spændingsmoment, plot.... det er alt sammen fraværende her.
Her tissede Turèll ved siden af. Eller måske var det forlaget, der ledte ham på afveje.
Dan Turèll: Mord på møntvaskeriet, 207 sider (Borgen).

Kommentarer